Filmen giver et nuanceret syn på koloniseringen og de menneskelige omkostninger, koloniseringen førte med sig.

Begrebet eventyr forbindes som regel med noget positivt og spændende. Et eventyr kan også være ganske grumt - og det er eventyret om fattigdrengen Frederik Valdemar Olsen, der ender som general i den belgiske kolonihær.

Historien om lægen Jakob Raft er derimod historien om et menneske, der ikke arbejdede for egen vinding - filmen yder Jakob Raft en stor cadeau.

Filmen er i tre dele: "Opdagerne", "Erobrerne" og "Hjælperne".

"Opdagerne" kan synes noget langtrukken; var den strammet noget op, ville sigtet have fremstået meget klarere. De to sidste afsnit stiger i intensitet, men også i den berettigede forargelse, afsnittene vækker hos tilskueren.

"Erobrerne" lader ingen i tvivl om, at den belgiske kong Leopold ikke skyede noget middel for at nå sit mål i forbindelse med erobringen af Congo, og her spillede danskerne en lidet flatterende rolle.

Denne del af filmen er en god og velargumenteret bevisførelse for Leopolds imperialisme.

De fleste dannede mennesker har en klar opfattelse om kong Leopold, der har så meget på samvittigheden, at det trodser enhver beskrivelse - filmen understreger dette faktum på bedste vis.

"Hjælperne" handler først og fremmest om lægen Jakob Raft, der for danske midler gjorde et meget stort stykke arbejde for at skaffe Congo et moderne og velfungerende hospital.

Til trods for hans store indsats er Afrikas rigeste koloni i dag endt som Afrikas største fattiggård, men det er en anden historie.