Anmeldelse

Bedste danske bog om religionsdidaktik

En håndfuld dygtige og erfarne seminarielærere med forskellige uddannelser og baggrunde har skrevet en ny grundbog til religionsfaget på lærerseminarierne

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad er god undervisning i kristendomskundskab/religion? Tja, det er der vel flere meninger om - også blandt seminarielærere - og måske derfor er der nu udgivet en ny grundbog til faget på lærerseminarierne, hvor netop det fagdidaktiske er blevet kraftigt opprioriteret - særligt i forhold til den læreruddannelse, som jeg selv begyndte på for små 20 år siden. Det er klart den bedste danske bog i religionsdidaktik, der til dato er skrevet, men det burde den vel også være, når den er skrevet af en god håndfuld dygtige og erfarne seminarielærere med forskellige uddannelser og baggrunde.

Indholdet er godt beskrevet, man får et indblik i det synlige religionspædagogiske landskab i Danmark, de mange metoder og redskaber, faget har, og hvordan de har været anvendt. Folkeskoleloven, formålet for faget og dets historiske udvikling bringes naturligt ind i en analyse. Fagdidaktik ses som et studium i relationer, og det er nok også derfor, at der i antologien indledes med et stort kapitel om forholdet mellem almen didaktik og fagdidaktik. Når det så er slået fast, hvordan de to faglige discipliner spiller sammen, følger der et afsnit om religionsstudierne som et videnskabsfag; hvor der trækkes fra de teologiske videnskabsfag, religionsvidenskaberne og antropologien. Og da man går systematisk til værks, skal vi dernæst have et kapitel om religionsfagets historie i Danmark. Det er et område, der ellers er så nydeligt beskrevet hos K.E. Bugge i hans to bøger, men som her kædes sammen og suppleres med det allernyeste. Et godt oversigtskapitel, der på mange måder illustrerer mangfoldigheden i fagsyn og praksisser.

Hovedkapitlet handler om forskellige tilgange til religionsundervisningen. I takt med at vi i Danmark har metodefrihed, og i forhold til at vi skal tilpasse undervisningen de enkelte elevers individuelle behov, må læreren også kunne jonglere med en meget bred vifte af metodikker. Dog skal lærerens personlige integritet og personlighed også kunne skinne igennem, og fagsynet er naturligvis noget, der ændrer sig over en årrække, men som alligevel afspejler nogle grundlæggende holdninger og værdier, der ikke lader sig udskifte af "modeluner" og skiftende regeringer.

Men som alle også ved, så er religionsfaget - undskyld! - kristendomskundskabsfaget, som faget officielt hedder, et fag, som mange finder svært at undervise i. Det lægges der ikke skjul på i bogen. Igennem en række eksempler skrives der om faglighed, fagdidaktiske og fagpolitiske problemstillinger i forhold til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder. Endelig sluttes der af med et bud på, hvordan man kan omsætte bogens begreber og indfald i en vurdering af forskellige undervisningsmaterialer.

For lærerstuderende og lærere med undervisning i faget er der en grundig gennemgang af forskellige traditioner for religionsundervisning, og bogen opfordrer læseren til at forholde sig kritisk til dem i egen didaktisk tænkning. Efter hvert kapitel er der en række studiespørgsmål, der kan få læseren til selv at reflektere over det læste indhold. Bare der dog havde været sådan en bog, da jeg læste til lærer!

Powered by Labrador CMS