Folkeskolen skal have en stor lillesøster

Positive reaktioner på nye udviklingsplaner for medlemsbladet

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Der er uro på mediemarkedet, og det er ikke mere læsestof, medlemmerne efterspørger«, sagde chefredaktør Thorkild Thejsen, da han præsenterede hovedstyrelsen for medlemsbladets innovationsplan. Eller bladene - med tilhørende hjemmesider. »Medlemmerne har brug for at blive opdateret med nyheder om arbejdets indhold, pædagogik, arbejdsmiljø, skolepolitik og så videre. Men vi skal også være med til at give overblik, sammenhæng og perspektiv«, sagde han. Folkeskolens løbende undersøgelser viser, at læserne er glade for artikler, hvor de kan genkende deres hverdag, og de er også glade for de analytiske artikler, sagde redaktøren. Men han mente, at nogle af historierne ville blive bedre, hvis der var mulighed for at inddrage flere kilder og gå dybere ind i analyserne.»Det er vores ambition at skærpe arbejdet med overblik og præcision«, sagde Thorkild Thejsen og tilføjede, at det er hans opfattelse, at både medlemmer og organisationen har brug for, at Folkeskolen og folkeskolen.dk fortsat bruges i den demokratiske debat.

Nyt månedsmagasin

Det er tanken, at medlemsbladet i den nuværende form fra 2007 skal udkomme med færre numre, omkring 30 per år. Til gengæld skal Folkeskolen have en stor lillesøster: Hver fjerde uge skal der udkomme et magasin med analyser, baggrund og perspektiv. Undervisere.dk hedder det i planen. Her vil der for eksempel blive plads til temadebatter, undersøgelser, analyser og grundige artikler om pædagogiske forhold, der bygger på dansk og udenlandsk forskning. Men man vil holde fast ved, at menneskene ikke må forsvinde i tunge tekster og statistikker. Og så er det planen at lade folkeskolen.dk knopskyde, så forskellige medlemsgrupper uden for folkeskolen vil kunne få specielle hjemmesider. Vibeke Lynge fandt, ligesom alle andre, der ytrede sig, at planen lød spændende, men spurgte til økonomien. Især forudså hun, at store undersøgelser og analyser vil blive dyre. »Forslaget må betyde, at vi senere må ind og kigge på økonomien, men jeg synes, at det er en rigtig god idé«, sagde hun. »Det giver journalistiske udfordringer at lave sådan et magasin, og det vil give spændende udfordringer for os andre«, sagde Niels Munkholm Rasmussen. »Kanongod idé«, fortsatte Per Sand Pedersen. »Det er den rigtige vej at gå. Hvis DLF bliver lagt sammen med S81 og Formidlerne, vil medlemmerne derfra formentlig også synes, at der er meget stof i bladet, der er af interesse for dem«. Anders Bondo Christensen udtrykte ligeledes begejstring: »Mange synes, at Folkeskolen er blevet for tyndt og ikke kommer nok i dybden, så oplægget er udtryk for en helt rigtig tankegang«, sagde formanden. I sin generelle indledning havde Anders Bondo understreget, at det er på tide at holde op med at tale om, at Folkeskolen giver underskud. »Vi skal erkende, at bladet ikke kan give overskud, som vilkårene er nu. Et medlemsblad er en nødvendig udgift for organisationen, og vi skal tage det pres af, der ligger i, at det figurerer i budgettet med et underskud. Det koster penge at drive blad og tilhørende hjemmeside«. Hovedstyrelsen gav grønt lys for at gå videre med projektet. Økonomi, personalenormering og tekniske spørgsmål skal nu afklares, og der skal turbo på udviklingsarbejdet, før den nye mediestruktur kan præsenteres i 2007.