Dumpekarakter til Cepos-liste

Ny rangliste over skolers »undervisningseffekt« er dårligt statistiker-håndværk, siger professor i pædagogisk statistik

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Teknisk er den til 03, i indholdsmæssig forståelse er den til 00. Men i formidling til medierne skal Cepos have 13«, siger professor i pædagogisk statistik, Peter Allerup, om den rangliste over skolernes »undervisningseffekt«, som tænketanken Cepos for nylig præsenterede.

Han mener simpelthen ikke, at det er lykkedes for Cepos at isolere undervisningens effekt på elevernes afgangskarakterer - men at det til gengæld med stort held lykkedes at få medierne til at omtale både listen og de skoler, der ligger i top og bund.

»Det, der er tilbage, når man har elimineret effekten af forældrenes socioøkonomiske baggrund, er en hel bunke tilfældigheder«, siger han. »Symptomet på det er, at skolerne hopper op og ned på listerne over afgangskarakterer fra 2000 til 2005. Og når 'baggrunden' under alle omstændigheder er nogenlunde konstant over naboår, så vil de korrigerede karakterer også hoppe op og ned«, siger Peter Allerup og erklærer listen helt værdiløs i sig selv.

»Men hele diskussionen om social arv kan medføre en bevidsthed om skoler og skolevilkår og føre til en debat om, hvad skolen betyder, og hvad hjemmet betyder, som kan være sund«.

Hjalleseskolen i Odense, der er topscorer på den nye hjemmeside, ligger eksempelvis som nummer 388 på den tilsvarende liste for 2004, og Frederikssundsvejens Skole, som ligger på en lidet flatterende 11.-plads nedefra, ligger lige over midten på listen fra 2004.

Cepos erkender i et notat på sin hjemmeside, at under halvdelen af de skoler, som lå i den øverste tredjedel i 2004, også lå i den øverste tredjedel i 2005. Men hvis man som forældre til et kommende skolebarn vil tjekke de lokale skoler på den nye hjemmeside www.undervisningseffekt.dk, er skolen bare et nummer på en rangliste - her kan forældrene ikke se, hvor skolen lå året før.

Hvorfor har I ikke lagt 2004-tallene på nettet?

»Det er en formidlingsmæssig ting - det er noget med at få plads i tabellerne og sådan noget. Men det synes jeg også, de bør. Vi har skrevet ind i vores analyse af tallene, at der er forskel fra 2004 og 2005«, siger direktør for Cepos, Martin Ågerup. Han peger på, at forklaringen kan være, at det i høj grad er lærerne, der er afgørende for undervisningseffekten.

Mener I, at det er lykkedes jer at finde en model for, hvordan man måler undervisningseffekten?

»Jeg mener, at vi har givet et godt første bud på, hvordan det skal gøres«, siger Martin Ågerup.

»Det interessante er, hvis nogle skoler afviger positivt eller negativt over en årrække«.

Hvorfor opretter I så en hjemmeside nu, hvor man kun kan se, hvordan skolen ligger i 2005?

»Jeg mener også, man kan bruge den til noget på ét års sigt - jeg mener, der er brug for åbenhed og gennemsigtighed om folkeskolen. Og hvis man mener, at karakterer ikke er nok, så skal der også nogle andre ting til. Der bruger vi så undervisningseffekt, og der er for eksempel nogle klare mønstre på tværs af et antal skoler i Nordsjælland, som viser, at der er nogle skoler, der ikke hiver det fulde potentiale ud af børnene, og det har skabt en relevant debat«, siger Martin Ågerup og tilføjer:

»Der er blandt andet kommet det ud af, at vi har offentliggjort listen nu, at jeg får henvendelser fra skoleledere og forskere og almindeligt tænkende mennesker, der har forskellige ideer til, hvordan man kan forbedre modellen, og det tager vi nu ind i vores arbejde«.

Powered by Labrador CMS