Et godt løft til faget
Lærer Nina Engelbrecht mener, at det er helt rigtigt at starte undervisningen i ikke-kristne religioner tidligt
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Yes, et løft til faget. Det trænger vi til«, var første reaktion fra kristendomskundskabslærer Nina Engelbrecht, da hun blev præsenteret for den nye rapport med anbefalinger om kristendomsfaget. Hun har to klasser i faget på Damagerskolen i Greve, og hun håber, at anbefalingerne kan hjælpe det fra at være fyld til at blive et selvstændigt fag.
»Jeg vil selvfølgelig gerne se tingene i praksis. Men lige umiddelbart kan jeg nikke genkendende til alle 13 anbefalinger. Særligt det med at sætte det filosofiske og etiske i centrum er jeg glad for, for det er sådan, jeg underviser. Når man har en filosofisk tilgang til, hvorfor vores liv ser ud, som de gør, er det også nemmere at sammenligne med andre religioner. Det er jo det overordnede i alle religioner«.
Nina Engelbrecht er også godt tilfreds med anbefalingen om at starte med de ikke-kristne religioner tidligere. Hun har praktiseret det i sin undervisning hele tiden, for når de fleste børn alligevel kender til andre religioner, mener hun, at det ville være tåbeligt ikke at tale om dem i kristendomskundskabsundervisningen, for undervisning i andre religioner i de små klasser har en vigtig integrationsmæssig betydning. Både for de børn, som har en anden religion, som vil opleve, at man viser respekt for dem og deres tro, og for de andre børn. Når de er små, har de nemlig ikke så mange fordomme, som de har i 8.-9. klasse, hvor de har fået en masse ideer om, hvad islam er.
Bekymret for afgangsprøven
Nina Engelbrecht mener fortsat, at kristendommen skal fylde mest, og hun kan godt lide tanken om, at eleverne kommer igennem emnerne tre gange fra 1.-9. klasse, som udvalget har lagt op til, for det er godt, at de allerede har en viden om emnerne, når man i de større klasser skal gå dybere ned i stoffet. Anbefalingen om, at afgangsprøven skal være mundtlig, er hun også tilfreds med, om end hun som udgangspunkt ikke bryder sig om, at eleverne skal testes. Men hun er bekymret med hensyn til prøvens indhold.
»Når jeg læser rapporten, virker det, som om de primært skal testes i kristendom i afgangsprøven. Og hvis det er det, der er meningen, er det helt forrykt. Eleverne vil lynhurtigt afkode det som, at så behøver de ikke bekymre sig om de andre religioner. Det, der skal testes i, er jo de filosofiske overvejelser og sammenligninger mellem religionerne. Hvis det kun handler om kristendom, bliver det jo slet ikke reflektorisk«.
pai@dlf.org
