Med tydeligt forbillede i en svensk vejledning fremhæver skolechef Ivar Bak i »Kommentar« i Folkeskolen nummer 24, at danske elevplaner bør tage udgangspunkt i elevens kunnen, interesser og stærke sider. Man kan her med udgangspunkt i udviklingskonsulent Per Kjeldsens »Bagsmækken« i samme nummer forvente, at kommunernes Pædagogiske Psykologiske Rådgivninger (PPR) også skal medvirke ved udarbejdelsen af de cirka 15 procent af elevplanerne, der omfatter de særligt bogligt velbegavede, som folkeskolen hidtil har måttet lade gå for lud og koldt vand, fordi det nu engang ikke er muligt at undervise alle elevkategorier samlet med fuldt udbytte. Her er det naturligvis lidt skræmmende, at Per Kjeldsen kun har opmærksomheden rettet mod de bogligt svage. I tale og skrift er det jo stadig ret almindeligt at udtrykke, at folkeskolen i dag er eller bør være for alle, selv om den tydeligvis ikke er det og tilsyneladende heller ikke bør være det. For hvis elevplanerne skal indeholde realistiske og opnåelige mål for de svage, bør planerne vel også indeholde realistiske og opnåelige mål for de stærke, uden at det er en eksisterende dårlig lovgivning, der skal sætte grænsen for, hvad der er realistisk og opnåeligt for denne elevgruppe. PPR's operationsfelt skal altså udvides til at omfatte de bogligt begavede i samme omfang som de bogligt svage med konkret rådgivning ud over den idelige henvisning til det tomme undervisningsdifferentieringsbegreb. De svage kan stadig få deres behov tilgodeset af specialpædagogisk bistand, herunder af specialundervisning. Men der findes ingen ekstraforanstaltninger ud over fantasifuld brug af tomt mundsvejr til afhjælpning af folkeskolens udsultning af de bogligt begavede. Kan man mon forestille sig, at elevplanerne, eventuelt med Per Kjeldsens hjælp, vil afstedkomme etablering af en pendant til den endnu eksisterende specialundervisning gældende for de bogligt begavede?