Skønlitteratur
0   311

»Jamen, jeg er jo ikke en fugl«

Forfatter Jesper Wung-Sung har skrevet bogen »Lidt berømt - meget berygtet« som en hyldest til lærerne

De færreste tænker på deres skoletid til hverdag, men det er årene i folkeskolen, der afgør, hvordan livet lykkes. Det mener den 35-årige forfatter Jesper Wung-Sung.

»Jo længere jeg flytter mig fra min egen folkeskoletid, jo mere forstår jeg, hvilken betydning den har for mit liv. Den er umulig at overvurdere«, siger Jesper Wung-Sung.

Han bor i Marstal på Ærø. En by med cirka 3.000 indbyggere.

Hans nye bog »Lidt berømt - meget berygtet« handler om den 40-årige lærer Martins liv i den lille sydfynske by Belstrup. Martin er tredjegenerationslærer på den skole, hvor han selv har været elev, og hvor hans forældre underviste. Bogen er bygget op over fem dage i Martins liv, men rummer en lang række tilbageblik til morfaderens bedrifter som skoleleder, forældrenes og Martins egen skolegang.

Artiklen fortsætter under banneret

Inspiration fra egen skoletid

Jesper Wung-Sungs kæreste er lærer på Marstal Skole. Den samme skole, som han selv gik på gennem hele sin skoletid. Han viser skolegården frem og peger på tegn på den udvikling, skolen har været igennem, siden han forlod den for 20 år siden.

Dengang rummede den nybyggede skole 600 elever, i dag kan flugten fra øen mærkes, og skolens gule mursten og flade tag rummer i dag knap 400 elever.

»Klatrestativet stod dengang direkte på asfalten, siden kom en faldmåtte under, og nu er sandkassen under stativet. Vi havde også vandfontæner derovre, men de er væk nu«, siger Jesper Wung-Sung og peger mod en fjern ende af gården.

Vandfontænerne i gården har inspireret forfatteren til en blodig scene i bogen, hvor en dreng bliver dunket i baghovedet, mens han står bøjet over fontænen for at slukke tørsten.

Resultatet er en blodig mund og en dinglende fortand.

»Man har jo tit fået et slag over nakken, mens man drak, men det har aldrig været så blodigt. Det er dramatiseret noget«.

En abstrakt fugl

Mødet med en venstreorienteret vikar i hans skoletid er en af de episoder, der har været med til at forme Jesper Wung-Sungs opfattelse af autoriteter. I bogen hedder vikaren Frederik, men har skiftet navn til Iljitisch. Han henvender sig til den måske mindst abstrakt tænkende dreng i klassen, Johnny Nielsen, og prøver at presse ham til at forestille sig, at han er noget andet end han er - eksempelvis en gris eller en fugl.

»Det er en oplevelse, som jeg selv har haft i folkeskolen. Drengen kiggede på læreren og blev blodrød i hovedet og sagde: 'Jamen - jeg er jo ikke en fugl'. Siden har det været sådan, at hver gang en lærer, en person eller samfundet kræver noget abstrakt af mig, så er det første, jeg tænker: 'Jamen, jeg er jo ikke en fugl', også selv om jeg godt ved, hvad de i virkeligheden vil have mig til at gøre«.

Lærerhyldest

Researchen til romanen har ligget lige for. Fagbladet Folkeskolen ligger altid på bordet i hjemmet, og der går sjældent en dag, hvor aviserne ikke skriver om skolen. Lærerne er under konstant anklage for ikke at gøre arbejdet godt nok, samtidig med at flere og flere opgaver bliver lagt over til dem.

»Det er et meget hårdere job at være skolelærer end at være jægersoldat. Man bliver nødt til at stille konstante krav til sig selv. Det er mennesker, man har med at gøre, og det skal man være bevidst om. I den forstand er bogen en indirekte hyldest til det, som jeg måske vil kalde Danmarks vigtigste erhverv. Men det er med en påmindelse om, at hvis man ikke orker 100 procent mere, så skal man smide håndklædet i ringen, for ellers udretter man mere skade, end man gør, hvis man som håndværker bygger et skævt hus«.

Men selv om lærerjobbet for ham er Danmarks vigtigste erhverv, er skolelærernes anseelse faldet, i takt med at individualismen har vundet frem.

»Der er en tendens til det i samfundsdebatten. I sin tid var læreren én, der havde høj status især i de mindre samfund. I dag er det ved at udvikle sig til det modsatte. Det er et skred, der er sket, og som kan underminere det grundlæggende i en lærers virke«.

Han mener, at hvis man ønsker at bevare et velfungerende samfund, skal man opretholde en grundlæggende respekt for dem, der tager sig af børnene.

»Hvis jeg havde været involveret i ballade på skolen, var den naturlige reaktion, at jeg blev bragt under anklage af mine forældre. I dag er der en omvendt bevisbyrde, hvor lærerne konstant skal dokumentere, at det ikke er hos dem, fejl og mangler ligger. Det er hovedløst, at forældre sætter spørgsmålstegn ved navngivne lærere i børnenes påhør. Det er direkte undergravende for undervisningen«.

Den gode lærer

Romanens hovedperson Martin er en dygtig lærer. Han er kommet lidt tilfældigt ind i faget og har begået fejl, men er grundlæggende en rigtig god underviser.

»Jeg tror, det er med en god lærer som med en god forfatter. Vedkommende forsøger at få læseren eller eleven til at gribe og begribe verden. De tager ansvar for verden«.

Han mener, at skolen er blevet bedre med tiden.

»Skolen ligger reelt og bærer vores samfund i en grad, som vi ikke er bevidste om. Visse politikere er heller ikke bevidste om det, eller også er de ligeglade med det. Hvis man ser på de resultater, som Danmark inden for fodbold har nået siden 1984, så er kvaliteten af den enkelte danske spiller meget dårligere end andre landes spillere. Det er samarbejdet på holdet, der fungerer. Det er et af de resultater, som folkeskolen har været med til at opbygge«, mener han.

Han tror på, at skolens socialiserende rolle er intakt, men at den hele tiden bliver udfordret.

Individets ret

På Marstal Skole leger børnene fredeligt i klatrestativet. De passer på hinanden, tager hensyn og lægger ikke synderligt mærke til de besøgende i skolegården.

Men sådan er det ikke altid. Jesper Wung-Sung har holdt over 100 foredrag på skoler. På sine foredragsturneer gennem landets mangfoldighed af skolegårde er der specielt en historie, der har bidt sig fast.

»Der stod en elev midt i skolegården. Så kom skraldebilen, men eleven nægtede at flytte sig. Læreren måtte løfte eleven væk, og da han efterfølgende spurgte, hvorfor eleven ikke flyttede sig, fik han prompte svaret, at det skulle skraldemanden ikke bestemme. Tænk, at en elev i 1. klasse kan have så stor en jeg-følelse, at det forhindrer samfundet i at fungere. Stakkels det samfund, som skal rumme barnet om 20 år. Stakkels de unge mennesker, der skal på diskotek med ham, hvis ikke der er en lærer, der går ind og tager over«.

Jesper Wung-Sungs forfatterskab: 1998 novellerne »To ryk og en aflevering« 1999 romanen »Kender du ikke akkusativ« 2000 novellerne »Og havet klapper« 2000 billedbogen »Kamelen kom til sidst« 2001 ungdomsbogen »En - to - tre - nu!« 2002 drengeromanen »Pelle Johns Engle« 2005 billedromanen »Alamo« 2006 romanen »Lidt berømt - meget berygtet«Romanens mange fragmenterede iagttagelser er fine små livstykker og portrætter, der egner sig glimrende til læsning i overbygningen - i mindre bidder. Ellers anbefales romanen i sin fulde længde til skolelærere. Den er god at have liggende på natbordet, og med sine 526 sider rækker den langt. Uddrag af anmeldelse på folkeskolen.dk Hanne ProbstSkolelærerroman

Jesper Wung-Sung har selv givet sin roman betegnelsen »Skolelærerroman«.

Genren skolelærerroman stammer fra 1800-tallet, hvor den lokale skolelærer var en del af byernes lærde elite og skrev litteratur om livet i byen.

Bogen har mange direkte henvisninger til Martin A. Hansens »Løgneren«. Begge bøger strækker sig over fem dage og handler tilsyneladende om lærerlivet. Men »Lidt berømt - meget berygtet« begynder på en skoledag: mandag, mens Martin A. Hansens bog begynder på en søndag.

»Det er sådan, fordi Martin A. Hansen i virkeligheden slet ikke interesserer sig for skolen, men kun for kirken, og søndagen derfor er vigtigere at have med«, siger Jesper Wung-Sung.

»Den schweiziske rapport dokumenterer sort på hvidt, at børnene her til lands staver som geder og regner som stolper. Ministeren taler med store bogstaver på nationens vegne. Men ingen bliver henrettet i dette demokratiske land, heller ikke skolelærere. Man nøjes med dagligt, inden solnedgang, at rulle os i tjære og fjer og bære os på jernbanesveller ud af byen. Så har vi natten til at finde hjem og vaske os rene, inden vi skal sidde foran klassen klokken otte« Fra »Lidt berømt - meget berygtet«

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.513 andre er allerede tilmeldt