Opgør med nytteværdien

Ny tænketank med navnet Sophia vil sætte kritisk fokus på den faglige kvalitet i uddannelsespolitikken

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I onsdags stiftede en række pædagogiske eksperter tænketanken Sophia, der løbende skal foretage kritiske analyser af aktuelle uddannelsespolitiske tiltag.

Formålet med tænketanken er blandt andet »at fremme opfattelsen af, at børn og unge - har en værdi i sig selv og ikke kun bliver vurderet ud fra deres nytteværdi«, skriver initiativtagerne, som er Per Kjeldsen, der er tidligere ledende skolepsykolog og nu har eget konsulentfirma, og Erik Schmidt, der er lærer og leder af Forlaget LM, i deres oplæg til det stiftende møde.

Grunden til, at Erik Schmidt og Per Kjeldsen har taget initiativ til oprettelse af en tænketank - den første af sin slags - om undervisning og samfund, er, at »de seneste års udvikling på undervisningsområdet har været præget af en tiltagende politisk detaljestyring, som indsnævrer undervisernes professionelle råderum mere og mere«, siger Per Kjeldsen.

»Det, vi vil med tænketanken, er at understøtte de fagfolk, som ikke kan komme igennem med faglige argumenter over for beslutningstagerne, fordi de ikke bliver troet på. Eksempelvis når Anders Bondo siger til ministeren, at det og det er ikke så smart, så svarer Bertel Haarder, at Anders Bondo, han er bare sur«, tilføjer Per Kjeldsen.

»Han degraderer udsagnet fra en fagperson til bare at være et 'imod-synspunkt'. Dér er det, vi godt vil prøve at gå ind som uafhængige og give de fagligt holdbare begrundelser, sådan at den enkelte fagperson på en skole - eller som her en organisationsformand - ikke skal lide den tort at blive mistroet på sit motiv, fordi man ikke tror på hans faglighed«.

Saglighed ind i debatten

Et foreløbigt sekretariat bestående af Per Kjeldsen, Erik Schmidt og en sekretær skal koordinere projekterne, som skal udføres af arbejdsgrupper, der nedsættes ad hoc. Tænketanken består også af en bestyrelse og et fagligt råd.

»Men hvad er en tænketank? Ja, det er et forum, hvor fagfolk kan mødes for at gennemføre kritiske og strategiske analyser. Vi er uafhængige, men ikke upolitiske, for hensigten er at prøve at påvirke udviklingsprocessen«, siger Per Kjeldsen.

Det er initiativtagernes håb, at tænketanken kan bringe mere saglighed ind i den uddannelsespolitiske debat.

»Er der forskningsmæssig og erfaringsmæssig dækning for de forskellige tiltag, der kommer fra Christiansborg? Det vil vi gerne undersøge. Tit er der nemlig ikke ordentlig faglig baggrund for de politiske beslutninger. De bygger ofte på myter og tro«, påpeger Per Kjeldsen.

Initiativtagerne ser med skepsis på regeringens uddannelsessyn.

»Tænketanken er også et forsøg på at gøre op med en meget ensidig nyttetænkning. Den vil ikke gøre det på nogle trossætninger eller på politisk-ideologisk orienterede tænkninger, men på et videnskabeligt og erfaringsmæssigt sikkert grundlag«, siger Per Kjeldsen.

»På det videnskabelige plan er tænketanken også et forsøg på at gøre op med en ensidig positivistisk tænkning, altså et opgør med forståelsen af, at videnskaben kun er objektiv. At kun det, der kan måles og kvantificeres, er interessant. Dér vil vi med tænketanken prøve at forstærke den humanistiske tilgang til beslutningsprocesserne og til udviklingen. Vi tager udgangspunkt i, at det ikke kun er det objektive og kvantitative, der skal tælle, det er også det subjektive element, der skal tælle, altså hvordan ser det egentlig ud for det enkelte menneske. Der skal lægges mere vægt på det kvalitative«.

Initiativtagernes oplæg til det kommende arbejde er, at tænketanken skal lægge ud med analyser af nationale test, elevplaner og kommunal kvalitetsrapportering.

»Vi synes ikke, de tiltag er fagligt ordentligt belyst, og der har helt klart kun været anvendt et positivistisk, objektivt, kvantitativt synspunkt. Vi mener, at der mangler en subjektiv, kvalitativ dimension, der skal være lokalt forankret«, siger Per Kjeldsen.

»Det kunne også være spændende at kikke på folkeskolens økonomi, fordi den danske skole bliver udskreget til at være frygtelig dyr, og at man ikke får ret meget for pengene«, tilføjer han.

Omkring 20 personer fra den danske uddannelsesverden deltog i det stiftende møde. 12 deltog online eller havde givet forhåndstilsagn. DLF har doneret 150.000 kroner til tænketanken, der desuden har ansøgninger liggende til behandling i diverse fonde.

Følgende har deltaget i Sophias stiftelsesproces:

Johannes Andersen, universitetslektor . Carsten Oxenvad, seminarielektor . Michael Stilling, forvaltningschef . Jørgen Carlsen, højskoleforstander . Kirsten Krogh-Jespersen, seminarielektor . Ole Harrit, konsulent, uddannelsesforsker . Finn Godrim, chefpsykolog . Jens Raahauge, skoleleder, formand for Dansklærerforeningen . Per Schultz Jørgensen, professor . Henrik Mortensen, skolechef . Morten Albæk, afdelingsdirektør . Chresten Sloth Christensen, skole- og kulturchef . Steen Hildebrandt, professor . Mathias Bruun, forlagsdirektør . Bent Brandt Jensen, ekstern lektor . Ninon Schloss, seminarielektor . Jan Tønnesvang, universitetslektor . Marie Kjeldsen, lærer . Katrine Andersen, lærer . Eva Smith, professor . Nicolai Seest, direktør . Charlotte Sahl-Madsen, direktør . Karl Christian Højbjerg, gymnasierektor . Steen Nepper Larsen, universitetslektor . Henning Salling Olesen, professor . Holger Henriksen, tidligere seminarielektor . Aase Schmidt, seminarielektor . Henny Janum, tidligere skoleleder . Kirsten Bølling Ladegaard, lærer . Hanna Mølgaard, uddannelsesleder . John Rydahl, konsulent, formand for Religionslærerforeningen . Erik Schmidt, lærer, forlagsleder . Per Kjeldsen, chefkonsulent.