Anmeldelse

Dansen om evidensen

Unge Pædagoger 3, 2006

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er nu, retningen bestemmes for arbejdet med 'evidensbaseret praksis' i skolen og de nye institutioner, Forum for Uddannelsesforskning og det såkaldte Clearing House på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), som skal rapportere om 'pilotperioden' allerede næste år. Det diskuteres i tidsskriftet Unge Pædagogers julinummer, der indeholder vigtig viden til både lærere, lærerstuderende og deres undervisere. Gid skoleledere, forvaltningschefer, ansvarlige politikere og organisationsfolk vil læse med.

Per Fibæk Laursen slår fast, at den pædagogiske forskning viser, at der ikke findes én effektiv metode. Det er kvaliteter som dialog, undervisningens struktur og de krav, der stilles til eleverne, der afgør, om undervisning er effektiv. Det er lærerens arbejde og relationen til eleverne og ikke centralt fastlagte test eller andre udefra iværksatte foranstaltninger, der har direkte betydning for undervisningen. Det må selvfølgelig få konsekvenser for udviklingen af evidensbaseret praksis, mener Per Fibæk, der er professor i pædagogik på DPU. Lærere skal selv undersøge undervisningen og elevernes læring, og >>det kan gøres på mange måder<<, skriver han. Dér kan han og andre forskere så passende sætte ind med inspiration, hjælp og forslag, skriver ikke han, men anmelderen.

Fibæks professorkollega fra Københavns Universitet (KU), Karen Borgnakke, refererer fra debatten i Storbritannien og USA og advarer mod at overvurdere den kvantitative forsknings mulighed for at måle effektivitet. Testresultater er yderst fattige på informationer om, hvad der sker undervejs i (lære)processen; for at blive klogere skal vi have grundige analyser af, hvad der sker i processen, argumenterer hun.

Professor Hanne Foss Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og forskningsleder Olaf Rieper fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut gør rede for evidensbegrebets fremvækst og analyserer de problemer, der tårner sig op for DPU's Clearing House. På baggrund af internationale erfaringer sætter de spørgsmålstegn ved en etårig pilotperiode og gør opmærksom på, at DPU's udspil lægger sig tæt op ad amerikanske organisationer, hvor den ideelle arbejdsform er statistiske kalkulationer og studier af lodtrækningsbaserede, kontrollerede eksperimenter. Bredere evidenstolkninger, der kombinerer kvantitative og kvalitative data, skal åbenbart ikke lukkes ind på DPU. Er det bevidst, eller er det udtryk for manglende indsigt, spørges der. Rektor Harald Mikkelsen skriver om CVU'ernes rolle, og - uden for temaet - griller Rune Andreassen, der er doktorgradsstipendiat ved lærerhøgskolen i Østfold, Rita Dunns sammenblanding af (ikke altid lige overbevisende) videnskab om læringsstile med business. Veldokumenteret, sobert og overbevisende - på samme måde som evidenstemaet.

Powered by Labrador CMS