Baumans metafor for modernitetens aktuelle fase er, at den er flydende som væske og gasser, ikke stabil som et fast stof. Før var de støbeforme, som samfundet, livet og menneskene formedes i, faste. I den aktuelle fase af moderniteten er det støbeformene, der er i smeltediglen. Individualiseringen er fremherskende og består i en omformning af identiteten fra en given størrelse til en opgave, der skal arbejdes med. Individualiteten er en skæbne, ikke et valg. Man kan ikke undlade at deltage i individualiseringsspillet med de muligheder og byrder, det indebærer, især for de mindst ressourcestærke.

Individet er i kamp med borgeren, der deltager konstruktivt i et fællesskab, hvilket er underminerende for fællesskabet, idet man som individ agerer, som om samfundet var en campingplads, som man kan vælge, kritisere og forlade, ikke være med til medansvarligt at bygge op.

Bogens kapitler er refleksioner over temaerne frigørelse, individualitet, tid/rum, arbejde og fællesskab. Bogen henvender sig til læsere, der er optaget af modernitet, samfund og sociologi. Den er ikke skrevet specielt for folk, der arbejder med undervisning og opdragelse, men den kan være af stor betydning for grundlæggende overvejelser inden for dette felt, for eksempel i forbindelse med forholdet individ-fællesskab. Som sådan kan den anbefales til læsere, der vil bruge tid og kræfter på at blive klogere på præmisser for pædagogisk virksomhed i den aktuelle modernitet. Det er en svær bog om svære problemer, som nok især kan finde anvendelse som studiebog i videregående uddannelser. Som individuel læser kan man med udbytte læse mindre dele af bogen, som kan sætte væsentlige tanker i gang.