Anmeldelse

Thailand

- alverdens opskrifter for børn

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Thailand er et land fuldt af kontraster. Man kan gå på indkøb i moderne butikker såvel som på et flydende marked, der afholdes på floder og kanaler. Thailænderne holder meget af krydret mad, og ris har en fremtrædende plads på menuen, ligeledes bruges mange grønsager og frugter i madlavningen. Kød med et lavt fedtindhold, kylling og fisk lynsteges ofte i en wok, derfor bruges kun små mængder olie.

Bogen rummer opskrifter på mad med blandt andet kokos, citrongræs, chili og krydderier. Der findes nye måder at tilberede fisk og kylling på, kokos- og mango-is samt en forfriskende frugtcocktail.

Man kan se, hvor lang tid det tager at tilberede retten, hvor svær den er at lave, og hvor mange personer opskriften rækker til.

Som den anden bog i serien, "Mexico", er bogen velegnet til mellemtrinnet og som inspiration på andre klassetrin. God elevbog til hjemkundskab.