Debat

DLF og specialundervisning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tak til Lotte Lange for svar til mig i Folkeskolen nummer 24. Jeg synes nu, det mere er et svar, der viger uden om mine spørgsmål end afklarer dem. Du svarer for eksempel ikke på, om hovedstyrelsen er parat til at forholde sig til mit forslag om at lave en decideret politik for specialundervisningen i den danske folkeskole. En politik, der omhandler både

1. skolefagsrelateret specialundervisning

2. vidtgående specialundervisning

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

3. behandlingsbaseret specialundervisning.

Det er min vurdering, at DLF er alt for defensiv i sin tilgang til dette felt. Det finder jeg ikke i orden, da der i disse år allerede er sket ændringer mange steder i kommuner og amter, som ikke har retning mod den bedre, men alene mod den billigere specialundervisning. Det er også mit indtryk, at denne fejludvikling vil fortsætte med øget styrke, såfremt DLF ikke melder klare politiske standpunkter ud.

Det glæder mig, at hovedstyrelsen ikke støtter den igangværende udvikling med udhuling af fagligheden på området, men jeg bliver først glad, når foreningen søger at påvirke udviklingen til den bedre

specialundervisning.

Hvilke overvejelser har hovedstyrelsen for en styrkelse af specialundervisernes profession og deres idealer?

Dette er et idéudkast til et grundigt arbejde i hovedstyrelsen med politikudvikling for specialundervisningen i Danmark.

Svar

Mit svar på dit læserbrev i Folkeskolen nummer 24 tog afsæt i din bekymring for, hvad der skal ske med paragraf 20, stykke 2-tillæggene, når amterne nedlægges. Jeg svarede dig, at vi i forhandlingerne med KL agter at fastholde den værdi, tillæggene har, på specialundervisningen. Jeg vurderede, med din hentydning til arbejdet i fagligt udvalg, at det var i forhold til tillæggenes bortfald, at du så faren for et prestigetab for specialundervisningen.

Hvad angår specialundervisningsområdet i øvrigt så har de ændringer, der er i gang, selvfølgelig vores opmærksomhed. I øjeblikket drøfter vi sammenlægning med S 81 per 1. januar 2007. I disse drøftelser indgår også, hvordan vi bedst muligt sikrer den nødvendige fokus på specialundervisningen i det kommende arbejde. Så alene på den baggrund bliver der tale om den styrkelse af specialundervisernes profession, som du efterlyser.

Lotte Lange, formand for DLF's faglige udvalg