På spækhuggersafari ved Lofoten

Enestående rejse til spækhuggernes paradis 2.-6. november med Folkeskolen og Albatros Travel

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nordnorge er nok det bedste sted på vores klode at observere spækhuggere. På efterårsrejsen er der også gode muligheder for at opleve finhval, grindehval og havørne. Også nordlys er der fine chancer for at stifte bekendtskab med.

Hvert år i oktober søger 600-800 fødesøgende spækhuggere ind i Vestfjorden mellem fastlandet og Lofoten, og i de efterfølgende tre måneder kan man følge hvalfamiliernes store sildegilde i Ofot- og Tysfjorden og omkring øen Skrova. De store, smukke havpattedyr opfører et fantastisk skuespil, når de først samler sildestimerne og presser dem op mod overfladen, og derefter igen og igen svømmer ind i stimen og med knusende slag med halefinnen eller hele kroppen bedøver og æder sildene.

Det særligt interessante ved hvalsafari i de norske fjorde er, at hvalerne søger føde, så man kan følge dem i lang tid på ét sted.

Læs mere på www.folkeskolen.dk

Fakta om turen

Rejsen bestilles hos Albatros Travel på telefon 3698 0000. Prisen per person i dobbeltværelse er 9.990 kroner. Tillæg for enkeltværelse er 1.490 kroner. Prisen inkluderer: Albatros ekspertrejseleder, flyrejse med SAS København-Oslo-Evenes tur/retur, al transport, fire nætter på hotel, helpension, to dage med hvalsafari, varme overtræksdragter under sejlads, andre udflugter og sightseeing inklusive entréer, jævnfør program, samt alle skatter og afgifter.

Powered by Labrador CMS