Sløjd og håndarbejde bliver til ét linjefag i den nye læreruddannelse. Det får navnet materiel design.

Shamirra Aisinger er en af de få lærere, der er uddannet med både sløjd og håndarbejde som linjefag. Hun ser klare fordele ved at kende begge fag, men frygter, at sløjd reelt bliver sløjfet.

Hvad mener du om ét samlet linjefag?

»Jeg kan godt være bange for, at det bliver et kvindefag, som bliver trukket i retning af håndarbejde, for der er jo stort set ingen mænd, der vælger håndarbejde i dag. En stor forskel på de to fag er, at sløjd er de hårde materialer, mens håndarbejde er de bløde. Og hvis der ikke specifikt kommer til at stå i det nye faghæfte, at man skal inddrage metal og træ, er det nok de færreste håndarbejdsinteresserede kvinder, der vil give sig til at smede«.

Kan man nå at lære det, man skal, på 0,6 årsværk?

»Nej, under ingen omstændigheder. Jeg kan ikke forestille mig, hvordan man skulle kunne nå at komme ind på alle teknikkerne fra de to fag. Og den del, der handler om kulturteknikker, er så specifik og forskellig for de to fag, at jeg ikke kan se, hvordan man skal slå dem sammen«.

Kan der ikke være fordele ved at kende begge fag?

»Jo, det positive er, at man har mulighed for at lave noget fælles. Som tingene har udviklet sig, er der en del teknikker og materialer, der overlapper, så man kan lave et samlet produkt. Men det kræver, at man har tid til begge fag og kender begge fags teknikker til bunds. Og det er langtfra alt, man kan gøre fælles«.

Pai@dlf.org