Torsdag den 11. maj sad 14-årige Anemone Birkebæk på undervisningsminister Bertel Haarders kontor. Hun var sammen med den afgående formand for Danske Skoleelever, Alexander Petersen, inviteret til at tale om elevernes holdning til gruppeeksamen.

Baggrunden var klar. Eleverne havde i januar afleveret 42.000 underskrifter til ministeren, og på en aktionsdag den 2. maj mødte tusindvis af elever op til organisationens demonstration mod ministerens afskaffelse af gruppeeksamen i matematik og fysik/kemi.

»Det er en hård kamp at få indflydelse på de beslutninger, der bliver taget i Undervisningsministeriet. Men i løbet af det sidste års tid har vi været meget i medierne. Vi føler, at eleverne bliver taget seriøst. Den stigende respekt i medierne betyder, at politikerne lytter mere til os«, siger Anemone Birkebæk.

Vant til at råbe op

Anemone Birkebæk går til hverdag i 8.c på Erritsø Centralskole i Fredericia. Det er sidst på dagen. Regn har for et øjeblik suspenderet den hedebølge, som Danmark et par dage har været indhyllet i. Matematikbøgerne er netop smækket i, og en håndfuld af klassekammeraterne stiller villigt op til at blive fotograferet til Folkeskolen.

»Men jeg kunne altså ikke holde på drengene. De er smuttet«, siger hun.

Anemone Birkebæk har været aktiv i skolens elevrådsarbejde siden 5. klasse. Fra 6. klasse som formand for skolens elevråd og medlem af skolebestyrelsen. Hun er yngste barn i en søskendeflok på fire, så hun er vant til at råbe op for at blive hørt. I snart to måneder har hun sideløbende med sin status som folkeskoleelev været formand for Danske Skoleelever (DSE).

»Det bliver en udfordring for mig at prioritere alle opgaverne. Det handler om at uddelegere, men det kan der også være mange fordele ved. Det giver større demokrati i organisationen, og det giver mere ansvarsfølelse til dem, der bruger tid og kræfter på DSE«.

Hun er glad for, at næstformanden netop har afsluttet 9. klasse og har valgt at tage et år, hvor han på fuld tid arbejder i foreningen og derfor kan tage den daglige tjans på DSE's kontor i Århus.

Selv er hun udstyret med en mobiltelefon, og den er tændt hele dagen: »Men på lydløs. Det meste kan jo vente til frikvarteret«.

Integration skal styrkes

Anemone Birkebæk havde ingen modkandidater, da hun stillede op til formandsposten. På grund af stor opbakning og tilskyndelse fra den tidligere formand tøvede hun ikke.

»Man får kun den indflydelse, som man vælger at tage. Eleverne har også holdninger og følelser, som jeg gerne vil være med til at formidle til omverdenen«.

DSE repræsenterer som udgangspunkt alle skoleelever. Der eksisterer ingen opgørelser over medlemstallet, da der findes både individuelle og kollektive medlemskaber. Organisationens mål er, at eleverne bør have det sidste ord, når der tages vigtige beslutninger om folkeskolen.

»Det positive ved, at jeg stadig går i skole, er, at jeg er en del af dem, jeg repræsenterer. Jeg ved, hvordan kammeraterne reagerer på udspil fra undervisningsministeren, og jeg kender betingelserne for elevrådet«.

Lige nu er den største udfordring et nyt integrationsoplæg, som man håber at kunne aflevere til integrationsminister Rikke Hvilshøj i midten af august.

»De forhold, der er nu, er ikke acceptable. Vi ser mange folkeskoler, hvor integration ikke er en del af hverdagen. Det er et vigtigt emne som led i internationaliseringen og globaliseringen. Vi skal give et bud på, hvordan man som elever, lærere og ledere kan være med til at styrke integrationen i hverdagen i skolen«, siger Anemone Birkebæk.

Skolen kommer først

Et andet punkt, som hun gerne vil arbejde for, er et tættere samarbejde med lærerne.

»Vi skal følge op på demonstrationerne mod afskaffelsen af gruppeeksamen. Vi skal overveje, om vi skal have et bredere samarbejde med DLF for at lægge et fælles pres på politikerne«.

Hun er ikke i tvivl om, at hun får meget ud af at være engageret i elevarbejdet.

»DSE er min vigtigste fritidsinteresse - det er hele mit liv, men jeg skal også have gode resultater i skolen, så jeg kan komme videre på gymnasiet. Skolen skal hele tiden have førsteprioritet. Jeg skal gøre mit til, at der ser ordentligt ud derhjemme, være en del af familien. Det er vigtigt at sørge for«.

I dag skal hun nå at uploade oplysninger på foreningens hjemmeside. Hun skal læse engelsklektier, og i aften er der et klassearrangement for både forældre og elever, som hun selv har været med til at arrangere. Hendes mor skal med til arrangementet, men det er mere tvivlsomt, om Anemone selv kan nå det. For der er også indkaldt til skolebestyrelsesmøde med kort varsel. Klassekammeraterne gør, hvad de kan for at lokke hende med.

»Kommer du i aften, Anemone?«

»Jeg ved ikke, om jeg kan nå det - så skal jeg cykle til Middelfart«.

»Jeg siger til min far, at han skal tage cykelholderen med - så kan du få cyklen med på bilen, når vi skal hjem«.

Afskaffelsen af gruppeeksamen:

»I fysik skal man fra 7. klasse få alle forsøg til at fungere sammen to og to. Når man er vant til den undervisningsform, er det ikke retfærdigt, at man ikke kan få lov til at gå til gruppeeksamen, der afspejler den undervisning, man har fået i flere år«.

Elevplaner:

»Det er positivt, at forældrene skriftligt kan følge med i elevernes udvikling. Men det skal være et supplement til skole-hjem-samtalerne. De må ikke erstatte den dialog, der er mellem skole og hjem nu«.

Nationale test:

»Vi er meget imod indførelsen af nationale test. Størstedelen af lærerne tester allerede eleverne. Man bør ikke teste for at teste, men for at evaluere. Vi frygter, at de nationale test kan bruges til at sammenligne skolerne på faglighed. Vi mener, at undervisningsmiljø og sociale rammer er lige så vigtige betingelser, som også bør vurderes løbende på skolen«.