Debat

Det testbare regnes for ikke vigtigt

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad vil det sige, at »det er alt for let at komme til at måle på noget, der ikke er det vigtigste«. Det er det udsagn, den borgerligt liberale tænketank Cepos indtil videre uimodsagt videreformidler fra engelske skolefolk, og som i den grad falder i hak med den danske kritik af det danske folkeskoleforlig, herunder især af de centralt givne test, at man skulle tro, det hele er aftalt spil. For herhjemme måles der jo på resultaterne af den faglige indlæring af læsefærdigheder, matematik og naturfag. Og ifølge udsagnet fra England og efter al sandsynlighed også fra Danmark bliver der herved målt på noget, der altså ikke er vigtigt. Læsefærdigheder, matematik og naturfag er altså ikke vigtige undervisningsområder. Og i England har man erfaret, som kritikerne herhjemme påstår også bliver konsekvensen i Danmark, at eleverne op til testene næsten kun undervises i de fag, der testes i. Og hvordan reagerer vi så på det? Kræver man, som naturligt ville være, at der så bør testes på mange flere fag for at brede undervisningen ud på et bredere felt? Nej, man kræver testene helt væk.

Forkortet af redaktionen

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler