Debat

Sund frokost til alle skolebørn

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I Folkeskolen nummer 15 var der sat fokus på skolemad - den sunde af slagsen. Tre tilfældige skolers frokosttilbud blev sat under lup, og anmelderne var enige: Skolemad skal være sundt, men det skal også være indbydende, varierende og frem for alt billigt. Det er en holdning, som jeg kan tilslutte mig.

Alt for mange børn og unge spiser i dag forkert. Kosten indeholder ofte for meget sukker, og både børn og unge får for lidt motion. Resultatet er, at antallet af overvægtige børn og unge er stigende. Men forkert og usund kost er ikke kun et problem for vægten, det har også stor betydning for børns indlæring og koncentration, hvis de ikke får ernæringsrigtig mad, der giver energi til at lære.

Madordningerne kan drives af enten private eller kommunale leverandører, ligesom de skal være selvfinansierende. Der kan inddrages frivillig arbejdskraft, enten i form af hjælp fra eleverne som på nogle københavnske skoler eller i form af hjælp fra frivillige pensionister, som det er tilfældet på Varnæs Skole i Aabenraa.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det vigtigste er, at der er et sundt og indbydende alternativ, når pizzaslices og durumruller frister i nærheden af skolen.

I sidste ende er det selvfølgelig altid forældrenes ansvar, at deres børn har sunde og gode spisevaner, men det fratager ikke skoler og daginstitutioner et vist medansvar. Derfor bør skolebestyrelser aktivt tage stilling til, om man vil tillade salg af usunde fødevarer som chips, sodavand og slik fra skolernes kantiner.

Forkortet af redaktionen

Powered by Labrador CMS