Debat

Prestigetab for specialundervisning

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Medlemmer i DLF's hovedstyrelse har talt for at nedtone DLF's prioritering af specialundervisningen efter kommunaliseringen. Baggrunden er kommunernes overtagelse af amtsopgaver og bortfaldet af de tillæg, der følger med undervisning af det, der i dag hører ind under folkeskolelovens paragraf 20.2.

Når der ikke kan henvises børn til amtet, er grundlaget for tillægget hverken til stede som specialskoletillæg eller paragraf 20.2-tillæg. Forringelsen er serveret, og medlemsstormen vil rase i DLF inklusive S81.

Det er udtryk for uopfindsomhed og peger mod fagpolitisk splittelse medlemmerne imellem. Jeg mener, at velfærdsperspektivet bør overvejes med sigte på at undgå forringelser af det tilbud, børnene får via det prestigetab, der bliver den indlysende konsekvens af, at DLF fravælger specialundervisningstillæggene til fordel for en solidaritet, der ikke gavner DLF.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Der er behov for, at hovedstyrelsen tager specialundervisningen alvorligt, i det lys at kommunerne får uanede muligheder for at forandre den fra noget, de end ikke ønsker at kende, til noget, de ikke kan stå inde for.

DLF skal have en politik for fremtidens specialundervisning. Jeg opfordrer formanden til, at dette arbejde igangsættes snarest, så vi undgår uro på bagsmækken, som det er set i fagligt udvalg.

Svar

Det er altid vigtigt at være på vagt i forhold til de konsekvenser, nye strukturer kan resultere i.

Og det er netop aktuelt i forhold til, hvad der sker med tillæggene på de forskellige former for specialundervisning, når folkeskoleloven som følge af amternes nedlæggelse bliver ændret.

Det er derfor vigtigt at slå fast, og jeg håber, at det kan berolige Hans Jørgen Franks, at hovedstyrelsen ikke har truffet nogen beslutning om at nedtone prioriteringen af specialundervisningen.

Tværtimod er det vores ambition, at de midler, som tillæggene udløser, også fremover skal tilfalde specialundervisningen. Når det er sagt, er det også nødvendigt at forstå, at de ændringer, der sker, kan medføre en anderledes udmøntning, uden at det betyder, at området samlet set stilles ringere.

Lotte Lange, formand for fagligt udvalg

Powered by Labrador CMS