En opskrift på trivsel

Tre erfarne lærere og konsulenter har skrevet en brugsbog om klassemødet som metode til at undgå mobning og at lære børn demokrati i praksis

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er ikke noget tilfælde, at stolene står i cirkel eller halvcirkel i både FN, Folketinget og byrådssalen. Rundkredsopstilling signalerer nemlig, at her er mennesker samlet for i fællesskab og gennem dialog at finde løsninger på væsentlige problemer. Og præcis så seriøst skal klassemødet også tages, mener forfatterne til en ny bog. Ligesom der står »circle time på skemaet i engelske grundskoler, skal der stå »klassemøde« på skemaet hver eneste uge i danske folkeskoler - ikke i en hel lektion, men i 15-20 minutter. Den tid får man mangefold tilbage, fordi klassemødet forhindrer, at der opstår mobning, fordi børn lærer meget bedre, når de trives, og fordi børnene bliver langt bedre til at løse småkonflikter, så de ikke ender med at medføre lange diskussioner efter spisefrikvarteret.

Tre lærere, der hver for sig har mange års erfaring med skoleledelse, supervision og børns trivsel, har skrevet den lille bog med opskrift på, hvordan man konkret i dagligdagen bruger klassemødet som værktøj til at udvikle børns sociale kompetencer og undgå mobning.

»Klassemødet er også opdragelse til demokrati, for demokratiet eksisterer i dialogen. Folkeskolen er det sted i samfundet, hvor man lærer at fungere i et forpligtende fællesskab«, fremhæver Marianne Levin, leder af Skolen på Nyelandsvej på Frederiksberg. De to andre forfattere er konstitueret skoleleder på Fuglsanggårdsskolen i Virum, Anette Thulin, og psykolog Helle Høiby, der tidligere har udgivet bogen »Ikke mere mobning«.

Rundkredspædagogik er siden statsministerens åbningstale i 2003 blevet et stærkt belastet ord. Men klassemøder har været brugt verden over, siden de i 1972 blev beskrevet af den amerikanske psykolog William Glasser. I Norge har professor Dan Olweus med sin forskning dokumenteret, at udformning af klasseregler for god adfærd og regelmæssige klassemøder er effektive i forebyggelsen af mobning. Og det bekræfter Anette Thulin, der har arbejdet meget med klassemøder på Fuglsanggårdsskolen:

»Der kan forekomme generende drillerier. Men det får ikke lov at nå længere end dertil, for så bliver det taget op«.

Hun oplever i skolegården, at børnehaveklassebørn kan sige klart og tydeligt fra over for børn fra de større klasser - og bliver hørt, fordi de alle har trænet at tale og lytte med respekt.

Et af de vigtige budskaber for de tre forfattere er, at klassemøder ikke er hverken problem- eller skældud-møder. Det er ikke her, klasselæreren kalder til samling, fordi geografilæreren har klaget over uro.

»Det skal sættes i system og på skema, så det ikke bliver sådan, at fordi der ikke lige er nogen problemer, så behøver man ikke holde møde«, siger Helle Høiby.

Der er to typer af klassemøder, det åbne klassemøde og det problemløsende klassemøde. Det åbne klassemøde er det, man holder hver eneste uge og i de alleryngste klasser endnu oftere. Det er her, børnene fortæller, hvad de har oplevet i ferien, og bliver trænet i at lytte til de andres beretninger. Og selvom der er 24 børn, der alle har haft en spændende pinseferie, så skal klassemødet stoppes efter 15-20 minutter, for længere kan eleverne sjældent klare at deltage aktivt. Det er også her, man kan tale om emner som venskaber, samarbejde, om at hjælpe hinanden og om, hvordan eleverne kan være med til at bestemme i undervisningen. Det problemløsende klassemøde er i høj grad træning i konfliktløsning, hvor klassen holder møde med udgangspunkt i, hvordan man behandler hinanden, ud fra konkrete hændelser.

»Trin for Trin«

Og det er et af de punkter, hvor klassemødet som værktøj adskiller sig fra det populære amerikanske system »Trin for Trin«.

»På klassemødet tager samtalen altid udgangspunkt i konkrete situationer fra børnenes virkelighed, ikke i konstruerede situationer«, siger Helle Høiby.

På klassemødet lærer børn, at det er okay, at vi er forskellige, de lærer at tale direkte til hinanden, se hinanden i øjnene og lytte aktivt. Men lærerne lærer også af klassemødet og kommer tæt på de mange personligheder i klassen. De tre forfattere anbefaler, at klassemøderne gennemføres af to lærere sammen eller en lærer og en pædagog fra skolefritidsordningen:

»Det betyder, at den samme adfærd gælder i fritidsordningen, og det styrker også samarbejdet mellem lærere og pædagoger om børnene«.

Men selvom elever, der har holdt klassemøde hver uge i otte år, er meget erfarne, så skal mødet altid foregå med læreren som mødeleder og ansvarlig:

»Det er lærerens opgave at sikre, at værdierne og etikken er i orden«, siger Marianne Levin, og Helle Høiby tilføjer, at læreren også er garanten for, at klassemødet ikke udvikler sig til udstødelse af enkelte elever.

Klassemødet

1. Stole opstilles i sluttet rundkreds uden borde foran

2. Klassemødet er et arbejdsmøde

3. Mødet ledes af læreren, der påtager sig lederansvaret for elevgruppen

4. Læreren er tolk og vejleder

5. Det er en fordel, at flere lærere og pædagoger holder klassemøde sammen

6. Regler for kommunikation på klassemødet fastlægges

7. Klassemødet skal skemalægges

8. Læreren overholder en stram tidsramme

9. Læreren har inden mødet overvejet, hvordan det afsluttes

10. Arbejdet følges op.

Den faste organisering sikrer, at der er overensstemmelse mellem det, læreren vil træne eleverne i, og måden, de gør det på.

Fra bogen »Fællesskab mod mobning. Klassemødet - grundlag for trivsel«, Kroghs Forlag.

Læs anmeldelse side 32