Lærermangel. Det ord blinkede som en rød advarselslampe, når det blev nævnt på skoleleder Per Bentsens kontor for fem år siden. Derfor bød han firmaet Senior Consult velkommen, da man analyserede en spørgeskemaundersøgelse blandt alle lærere i Horsens. Målet var at afdække, hvad der skulle til for at få ældre lærere i kommunen til at blive længere på skolerne.

»Det gik hurtigt op for os, at man ikke kunne nøjes med standardiserede seniorordninger. Jeg prøvede nogle tanker af på to ældre lærere, og de kunne slet ikke blive enige om, hvad de ville. Budskabet var, at de ville være fuldgyldige medlemmer af lærerstaben. Så vi fandt ud af, at det handler om at lytte til den enkelte medarbejders behov«, siger skoleleder på Torstedskolen i Horsens, Per Bentsen, 57.

Overblik over lærerdrømme

På skolen blev seniorpolitik derfor til bedre arbejdsmiljø for alle medarbejderne. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og KL udgav en pjece, som skulle fungere som en drejebog for det gode arbejdsliv. Men skolerne i Horsens har i praksis brugt drejebogen meget forskelligt. På Torstedskolen er det ikke præcist formuleret, hvad det gode arbejdsliv indebærer, men det virker, siger både lærere og leder.

»Det er lykkedes at dæmme op for lærermanglen. Der er ingen tvivl om, at det virker. Vi har i dag ni lærere over 60 år og 28 over halvtreds«, siger Per Bentsen. Skolen har 54 lærere.

Det vigtigste for at opretholde det gode arbejdsliv er et såkaldt overbliksskema, som lærerne udfylder hvert år i december måned. Her skal de blandt andet fortælle om deres ønsker til næste års opgaver. De skal tilkendegive, hvilke kurser de har behov for, og skrive, hvilke udviklingsområder der er vigtige. Skemaerne danner baggrund for en personlig samtale med ledelsen om, hvordan næste skoleår skal udformes, så det passer bedst muligt til den enkelte lærer og til skolens behov og ønsker.

»Det er en god måde at fornemme, hvor lærerne vil hen. Hvad deres drømme er. Samtidig giver det nogle praj om, hvilke nye tiltag der skal til, for at Torstedskolen stadig er god. Og så er det forpligtende, fordi det bliver skrevet ned«, siger Per Bentsen og indrømmer samtidig, at det er meget tidskrævende.

»Det er et vigtigt papir, fordi man hvert år bliver tvunget til at reflektere over sin arbejdssituation. Man får ikke mulighed for at gemme sig«, siger Gurli Hokland, 62 år og tillidsrepræsentant.

Gitte Pedersen, 29, har været lærer på skolen i næsten fem år.

»Skemaet gør, at alle lærere er ligeværdige. Når man kommer som ny, kan man godt frygte, at man er nederst i hierarkiet, men med det her overbliksskema ved jeg, at jeg bliver taget alvorligt. Mine ønsker bliver hørt«.

Et andet vigtigt element er skolens informationsmappe, som alle lærere hvert år får med alle oplysninger om skolen og medarbejderne. I mappen er alle læreres skemaer, alle akkordaftaler, retningslinjerne omkring teamsamarbejde og meget mere beskrevet.

Bonus på 5.000 kroner

I Horsens Kommune er der også et økonomisk incitament for de ældre til at blive på arbejdspladsen. Hvis lærerne bliver til udgangen af det fyldte 62. år, får de en bonus på 5.000 kroner og rykker et løntrin op.

»Men det er ikke derfor, at folk bliver. Det handler mere om, at man føler sig respekteret for det arbejde, man udfører«, siger Gurli Hokland.

Hverken hun eller Per Bentsen er tilmeldt efterlønsordningen.

»Jeg skulle tage endelig stilling, lige inden jeg blev halvtreds, og jeg ville ikke tvinges ind i det. Dengang lå det i kortene, at meldte man sig ind, skulle man også få noget for pengene og gå, når man blev 60, og det havde jeg ikke lyst til at have hængende over mig«.

Hun er heller ikke medlem af a-kassen. I stedet sætter hun penge ind på en kapitalpension.

Lærerne i Horsens er ligesom andre lærere omfattet af overenskomstens mulighed for at få reduceret arbejdstiden med 175 timer om året, når de fylder 60.

»Det er individuelt, hvordan den enkelte oplever aldersreduktionen. Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi ældre fortsat leverer varen«, siger Gurli Hokland.

»I er meget pligtopfyldende«, nikker Gitte Pedersen.

En af de ting, som Per Bentsen har lært undervejs i forløbet, er, at det er vigtigt at være bevidst om, at lærerteam skal bestå af både yngre og ældre medarbejdere.

»I begyndelsen begik jeg den fejl at sætte to yngre sammen, men det fungerer ikke«.

Han mener, at det er en klar fordel med videndeling mellem de nyansatte og de erfarne - særligt når det gælder forældresamarbejdet.

»Der er ingen tvivl om, at forældrene gerne ser, at lærerteam består af både ældre og yngre lærere«, siger Gurli Hokland.

»Det gør det også meget nemmere at komme igennem de første år som lærer. Det er en stor lettelse for nyuddannede, at de kan trække på de ældres erfaring«, siger Gitte Pedersen.

Ordentligt ind og ordentligt ud

På skolen er det kutyme ikke at melde ud, hvornår man vil trække sig tilbage.

»Jeg ved ikke, hvornår jeg går. Jeg tager et år ad gangen. Jeg siger altid til kollegaerne, at de skal holde det for sig selv, når de begynder at tænke på at trække sig tilbage, for har man først sagt det til nogle, så er man allerede fanget. Man skal ikke sige det højt, før det er endegyldigt«, siger Gurli Hokland.

»Når vi taler med seniorerne, beder vi dem aldrig om at fortælle, hvornår de stopper. Det vigtigste er, at når man går ud ad døren for sidste gang, så er det med rank ryg. Man skal ordentligt ind på skolen, men man skal også ordentligt ud«, siger Per Bentsen.

FTF - Funktionærernes og Tjenestemændenes Forbund og KL udarbejdede i 2001 en drejebog for seniorpolitik i praksis. Baggrunden for rapporten var blandt andet erfaringerne fra Horsens. Rapporten kan findes på www.kl.dk

»Skemaet gør, at alle lærere er ligeværdige. Når man kommer som ny, kan man godt frygte, at man er nederst i hierarkiet, men med det her overbliksskema ved jeg, at jeg bliver taget alvorligt. Mine ønsker bliver hørt« Gitte Pedersen, 29, lærer på Torstedskolen