Debat

Arbejdsgivernes ønsker, nu i rapport

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Repræsentanter fra Finansministeriet, Undervisningsministeriet og KL har udarbejdet en analyse af folkeskolelærernes arbejdstid. Det er der kommet en første delrapport ud af, som skal følges op af en rapport 2, som skal bygge på kommunale analyser.

Rapporten har problemer med, at lærerne har råderet over tiden:

»Lærerne har råderet over en ikke ubetydelig del af arbejdstiden i form af den centralt aftalte akkord til individuel tid (22,5 procent af arbejdstiden) samt andre centralt og decentralt aftalte akkorder (op til cirka 25 procent af arbejdstiden). Indgåelse af decentrale akkorder er dog frivillig. Det betyder, at kommunen/ledelsen på aftaletidspunktet har indflydelse på resurseforbruget. Når en aftale om akkord er indgået, medfører det imidlertid, at læreren/lærerteamet selv disponerer over arbejdstiden i henhold til Akkordaftalen«.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

»At hver lærer mindst er sikret 375 timer som individuel tid, som ledelsen ikke har adgang til at disponere over, er i sig selv en betydelig begrænsning af ledelsesretten. Omvendt forpligter akkorden også læreren til at forberede og efterbehandle undervisning med videre i nødvendigt omfang, uanset om det tager længere eller kortere tid«.

»De nuværende arbejdstidsregler gør det ikke muligt for ledelsen at kunne prioritere mellem undervisningstid og forberedelsestid, således at nogle lærere i bestemte fag kan undervise mere, mens lærere, der underviser i andre fag eller på andre klassetrin, kan tildeles mere forberedelsestid eller færre undervisningstimer. Den eksisterende aftale indeholder alene mulighed for at regulere omfanget af undervisning, men giver ikke mulighed for at give mindre forberedelsestid«.

Denne rapport skal bruges som afsæt for de kommende forhandlinger om en anden arbejdstidsaftale ved Overenskomst 08. Arbejdsgiverne ønsker tilsyneladende at afmontere aftaleretten og styrke ledelsesretten angiveligt for at sikre større fleksibilitet! Rapporten er også gennemsyret af et ønske om, at overenskomsten skal betyde besparelser på resurseanvendelsen til folkeskolen.

Ser det allerede nu svært ud? Ja, men det er vi så vant til i Danmarks Lærerforening.

Læs et længere indlæg på folkeskolen.dk i debatforummet Løn og Arbejdstid.

Powered by Labrador CMS