Debat
0   141

»Trin for Trin« er godt for skolen

I Folkeskolen nummer 16-17 i artiklen om »Trin for Trin« skrives der om at bruge et materiale uden forskning. Mon ikke vi kan tro på, at skoler har undersøgt, hvad de køber - med de få midler, vi har, kan vi ikke tillade os at købe tilfældigt ind - og på landsplan har mange været på kursus.

Jeg er sikker på, at der nok skal blive forsket i effekten af arbejdet med »Trin for Trin«, netop fordi det bruges på så mange skoler.

Artiklen fortsætter under banneret

»Trin for Trin« er jo et forholdsvis nyt materiale.

Om det virker? Kan man bruge erfaring som målestok? Jeg har arbejdet med »Trin for Trin« gennem seks år.

Jeg synes, jeg kan registrere, at det virker, men det løser selvfølgelig ikke alle problemer. Når jeg underviser i »Trin for Trin«, er det jo ikke kun de 20 minutter om ugen. Det skal følges op i hverdagen - hvor det implementeres.

Ud over det får jeg, når vi har »Trin for Trin«, nogle gode filosofiske samtaler med mine elever, og vi fordyber os i, hvad der er vigtigt for børnene lige nu. Så her har skoleleder Anna Vadgaard (se artiklen »Lærerne skal opdrage med hjertet« i nummer 16-17) ikke rigtig sat sig ind i, hvordan man arbejder med »Trin for Trin«.

Jeg indrømmer, at det er svært at finde tid mellem alt det andet, vi skal nå, men den tid, jeg bruger, er godt givet ud - også i disse tider med de voksende faglige krav. Jeg kan ikke indføre børnene i faglig viden, hvis de ikke trives og har det godt med hinanden.

Mine elevers forældre har været glade for den prioritering - at vi gav os tid til »Trin for Trin«. De har anbefalet det videre til venner og bekendte.

Min vurdering er, at med »Trin for Trin« får børnene gode værktøjer til at navigere i de ofte svære sociale sammenhænge og lærer at tænke selv og forholde sig til problemer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ