Debat
0   166

Med zigzagkurs mod muddergrøfter

Inden for de seneste 45 år har der ikke været så meget brug for en lødig, kollegial debat om folkeskolen som nu. Ikke om bruttonationalproduktet og ikke om fleksible organisationsformer. Men om udviklingsretningen, kulturgrundlaget, etikken, læreren, eleven, stoffet, fællesskabet, undervisningsmidlerne og -teknologien. Derfor holder vi også i år »Det Alternative Sorø-møde« for blandt andre lærere, ledere, studerende og seminarielærere. Denne gang på Askov Højskole den 19.-20. august.

Der er to muddergrøfter i skoledebatten. Den ene er en kompetence-konkurrence-kontrolskole med et nationalt, bagudskuende læringssyn og -indhold. Den anden en meget individualistisk, fleksibel skole med udflydende struktur og indhold og et utopisk, fremtidsrettet læringssyn. Men hvor er den gyldne middelvej?

Artiklen fortsætter under banneret

Tidens overbelastning af jeg'et og overophedning af subjektivitet må modsvares af, at undervisningens sag, oplysnings- og tilværelsesaspekterne i højere grad skal være centrum i skolens virksomhed, ligesom den må udvikle holdbare fællesskabsformer.

Læreren må - som professionel fagmand med forstand på både faget og formidlingen af det, som kulturel og social formidler og som samfundets relativt autonome repræsentant - rehabiliteres eller selv gen­erobre værdigheden og myndigheden i jobbet.

Men at indrette folkeskolen som læreanstalt eller producent af kvalifikationer med sigte på markedet gennem konkurrence og kontrol virker som en overdosis af fremmedhed, en højere form for snæversyn. Ved ensidigt at gøre skolen til et instrument for den økonomiske politik glemmer man mange børns og unges behov for nærhed og intimitet som værn mod markedets kynisme og tingsliggørelsen af de menneskelige relationer i samfundet og kulturelle og familiemæssige opløsningstendenser.

Lærerne ved det, og skolelederne ved det. Mange skoleforskere ved det. Derfor må diskussionen om pædagogikkens udvikling først og fremmest føres mellem skolens fodtudser, og hvis fremtidens skolepolitikere og -forvaltere ikke har vilje og mod til at give plads og indflydelse til sagkundskaben, så må lærerne med Thomas Ziehes ord selv tage deres del af magten tilbage - i klasselokalet og i skolepolitikken.

Det forsøger vi at slå et slag for med Det Alternative Sorø-møde. Forlaget LM er initiativtager. Vi samarbejder med et præsidium bestående af Jens Raahauge, Chresten Sloth Christensen, Margrethe Vestager, Holger Henriksen og Per Kjeldsen.

Læs mere og meld dig til på www.omdas.dk


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ