Evalueringen skal også evalueres

Test, styring og kontrol kan kvæle lysten til de pædagogiske eksperimenter, som skal gøre os klogere på, hvad der sker i skolen, siger evalueringsekspert

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»Hvis man vil fremme en evalueringskultur, må den række ud over skolen«, siger Peter Dahler-Larsen, som er professor med speciale i evaluering. Dermed mener han, at man ikke blot skal evaluere den enkelte skole, team eller elev. Også hele systemet omkring skolen må jævnligt evalueres, hvis man skal have et beslutningsgrundlag, der støtter sig på faktuel viden. Resultaterne skal ikke alene vurderes i lyset af, hvad den enkelte elev, klasse, lærer, lærerteam eller skole præsterer. De skal også bruges til at vurdere, om det er den rigtige skolepolitik, der føres. Om politikerne træffer de rigtige beslutninger. »En evalueringskultur må følge med i sine egne konsekvenser. Den må tage i betragtning, hvordan det virker, når vi evaluerer. Det gælder, hvad enten vi taler om bløde evalueringsformer eller test og standardisering«. Peter Dahler-Larsen er spændt på, hvordan det endelige design af de nationale test i læsning, matematik og naturfag kommer til at se ud. Ikke mindst om der er sat midler af til at evaluere evalueringen. Altså hvordan lærere og elever oplever situationen, og om de kan bruge den til noget. Han understreger, at i komplekse organisationer som skoler er det aldrig til at sige, helt præcis hvad der kommer ud af en evaluering. Derfor må man i hele miljøet omkring den holde sig vågen og være opmærksom på, hvad man ikke nødvendigvis kan konkludere ud fra tallene. Men beslutninger truffet på baggrund af indsamlede data er at foretrække frem for alternativerne, mener han. »Jeg møder ofte indvendingen: Du kan da ikke vælge skole for dit barn på baggrund af de oplysninger om den, der ligger på nettet. Jamen, er det da bedre at gå ned til bageren og spørge om den lokale skoles omdømme?« Hvis beslutninger i og omkring skolen ikke mest muligt baserer sig på data, kommer man til at styre ud fra fordomme eller ideologier. Og det er vigtigt, at data om skolen ikke kun fremkommer ved hjælp af test, understreger han. »For test, styring og kontrol kan kvæle lysten til pædagogiske eksperimenter, som skal gøre os klogere på, hvad der sker i undervisningen og i hele skoleorganisationen«. »Man udfører eksperimenter, fordi man siger: Jeg er ikke sikker på, hvordan verden er beskaffen«, siger Dahler-Larsen og understreger, at evalueringer skal gennemføres ud fra en respekt for, at lærerne kan have en anden viden end dem, der evaluerer. »Alle, der bruger eller diskuterer testresultater, må holde sig for øje, at man kan se på dem på forskellig måde. Det er derfor, selve evalueringsprocessen og følgerne af den også skal evalueres. Og hvis ingen andre er sat til at evaluere de nationale test, så påtager jeg mig gerne opgaven. For udføres skal den«, siger Peter Dahler-Larsen.

Blå bog

Peter Dahler-Larsen er professor i evaluering ved Syddansk Universitets institut for statskundskab. Han har netop udgivet bogen »Evalueringskultur - et begreb bliver til«. Se anmeldelsen og læs et kapitel fra bogen på folkeskolen.dk Læs mere på www.sam.sdu.dk

Holdninger til evaluering

Peter Dahler-Larsen og Scharling Research har for Folkeskolen gennemført to undersøgelser om holdninger til evaluering. Sammenholdt med en tidligere undersøgelse viser svarene blandt andet, at: . ledere generelt har en mere positiv vurdering af evalueringsbølgen end lærere. . lærere i højere grad end ledere mener, at evalueringsbølgen har indsnævret sigtet med undervisningen. Læs undersøgelsen på folkeskolen.dk