Kært barn har mange navne: portefølje, portefolio og portfolio - ja hvorfor ikke bare kalde det mapper som nordmændene?

Med vanlig vid fører Olga Dysthe med flere læseren ind i, hvordan mapper kan bruges som evalueringsredskab. Siden 1993-loven har folkeskolen løbende skullet evaluere undervisningen og den enkelte elevs udbytte. Mange steder har denne evaluering været uden egentlig dokumentation, og ofte er den blevet videreformidlet mundtligt. Dysthe og hendes medskribenter opridser forskellige perspektiver på mappevurdering og særligt det, at denne evalueringsform vægter både proces og produkt.

Ny læringskultur fordrer alternative evalueringsformer, hvis den skal udvikle sig. Dysthe peger på følgende karakteristiske træk for nye måder at evaluere på: Hvor for eksempel test og prøver foregår i en løsrevet situation, kan mappeevaluering foregå i autentiske sammenhænge. Mappeevaluering har et bredere læringsaspekt, da det kan rumme mangfoldige kilder indsamlet over et længere tidsrum. Dertil kommer, at der kan fokuseres på såvel sociale som affektive læringsmål og et bredere syn på intelligens. Med mappeevaluering bliver den evaluerede i højere grad subjekt frem for objekt.

Bogens mange praksiseksempler er hentet fra uddannelser for voksne, alligevel er der stor inspiration at hente i alle de overvejelser over, hvad evaluering fremmer, og hvordan det kan gøres i praksis.

Hidtil har portfolio i folkeskolen vundet størst udbredelse i indskolingen og på mellemtrinnet. Denne bog giver gode argumenter for og ideer til at fortsætte og videreudvikle arbejdet med mappeevaluering i folkeskolens ældste klasser også.