4,25 procent i staten

De statsansatte får 4,25 procent i lønstigninger i de kommende to år. Dertil kommer, at en reguleringsordning tre gange i perioden skal sørge for, at de ikke sakker mærkbart bagud i forhold til det private arbejdsmarked.

Det var resultatet, som finansminister Mogens Lykketoft og de statsansattes cheforhandler, Ove Hygum, satte underskrift på i sidste uge. Rammen er lidt større end i 1995, hvor den var på 3,5 procent. Parterne regner med, at det alt i alt vil give en lille reallønsfremgang.

For lærerne og de øvrige kommunalt ansatte er det statslige forlig interessant, fordi rammens størrelse normalt giver et godt fingerpeg om, hvor de kommunale lønforhøjelser kommer til at ligge. I skrivende stund er det endnu uklart.

Finansministeren opgav at få sit ønske om en treårig overenskomst gennemført. Det ville blive for dyrt, sagde Mogens Lykketoft, som understreger, at de 4,25 procent ikke ødelægger regeringens muligheder for at føre en stram økonomisk politik.

De kommunale arbejdsgivere holder sig normalt til nogenlunde samme ramme som staten. Ganske enkelt fordi staten via bloktilskuddene kan kradse pengene ind igen, hvis kommunerne begynder at være så rundhåndede, at det giver problemer for regeringens økonomiske politik.

Af de 4,25 procent går 1,35 til særlige puljer til blandt andet efteruddannelse, seniorordninger og lokalløn. Den generelle lønstigning i staten bliver derfor 2,9 procent plus reguleringsordningen, som man regner med i alt kommer til at udløse to-tre procent i løbet af de to år.

Loftet for lokalløn - som svarer til decentral løn - er forhøjet fra 1,04 til 1,49 procent. Det tilsvarende tal på det kommunale område er som bekendt hævet fra 0,8 til 0,9 procent.

Nye lønformer i staten skal først igennem en forsøgsperiode, som starter til nytår. Hvert forsøg skal løbe i tre år. Først bagefter vil finansministeren og de statsansattes forhandlere se på, hvordan et nyt lønsystem eventuelt skal skrues sammen.hbj