Debat
0   165

Taarsteds historieforfalskning

Tina Taarsted skriver i Folkeskolen nummer 14, at politikerne burde tænke i forbedringer, når de føler behov for at ændre på en mere end 100 år gammel skolekultur og -tradition. Men en så lang tradition har folkeskolen ikke bag sig. Indtil 1975 kunne man godt betragte skoleudviklingen som en kvalitativt stigende kurve, men så knækkede kurven med et politisk storslået tilrettelagt mord på den fagligt og sagligt højtkvalificerede realskole. En ugerning, som endeligt og afgørende fuldbyrdedes med 93-loven. Dagens folkeskole tegner sig derfor kun for en 13 år lang kultur og tradition i en kvalitativt nedadgående kurve. At fortsætte med at efterplapre den ærketåbelige antagelse, at nogen for alvor skulle tro på, at regeringen tror, at man kan teste sig til kvalitetsforbedringer, viser kun, hvor svag modstanden mod forliget i virkelighe den er. Selvfølgelig er der belæg for at indføre centrale test, fordi det nu engang er relevant at synliggøre de problemer, som dagens folkeskole er født med, og som man hidtil har gjort, hvad man kan for at bortforklare. Tina Taarsted ved, siger hun, at undervisningen forbedres, når lærerne får det professionelle ansvar og råderum for undervisningen. Men det professionelle ansvar har bare ikke battet meget hidtil i den skole, der er indrettet på at hindre undervisningen. Spørgsmålet må derfor være, hvorfor Taarsted og andre ikke har blik for, at årsagen til den manglende kvalitetsforbedring ikke har en pind med lærerprofessionalisme at gøre, men i stedet for med et brud på en hæderkronet skoletradition.

Forkortet af redaktionen

Artiklen fortsætter under banneret

Svar

Min vurdering er, at der med folkeskoleforligets lovforslag er tale om en markant ændring i dansk skoletankegang, hvor faglighedsbegrebet er genstand for en voldsom indsnævring, og for at blive i dine sproglige termer tror jeg, at der i fremtiden vil være tale om en drastisk kvalitativt nedadgående kurve, hvis forliget bliver en realitet.

I DLF er vi ikke udviklingsresistente, og vi har ikke behov for at bortforklare noget som helst. Vi er kommet med mange alternative bud på, hvordan vi kvalitetsudvikler den danske folkeskole.

Vi skal ikke stirre os blinde på svaghederne og problemerne - vi skal bevare og tage afsæt i de styrkesider, der er unikke ved den danske folkeskole. De kan udvikles ved konkrete initiativer, der understøtter den enkelte lærer og den enkelte skole i det konkrete, daglige arbejde. Kvalitet og faglighed udvikles ikke gennem centrale kontrolforanstaltninger, herunder obligatoriske test. Folkeskolens opgave er kompleks. Min vurdering er, at vi har leveret en kvalitetsvare, når eleverne udvikler sig til livsduelige mennesker med brede kvalifikationer, der gør, at de kan klare fremtidens udfordringer. Det er det, lærerne brænder for. Min bekymring går på, at den manglende tillid til lærernes professionalisme, som lovforslaget er udtryk for, svækker lærernes motivation og engagement og dermed den danske folkeskole.

Tina Taarsted, formand for DLF's pædagogiske udvalg


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ