Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Gutterne fra 1. klasse står uden for skolens sportshal og venter på, at de må gå ind til time. Så får Niklas øje på en rengøringsassistent, der står med sin redskabsvogn halvt inde i et rum.
»Fede ko!« råber han efter hende og kigger rundt på de andre knægte.
»Fede læs!« supplerer André. »Kørestolsdame!« råber nogen - vistnok med reference til redskabsvognen, og én sætter virkelig trumf på ved at råbe »antilope!«
Drengenes kåde råberi ligner en svada, som er inspireret af den fra tv kendte fascistoide flodhest Dolph. Nogen siger, at Dolph i virkeligheden bare er Bamse, som endelig er blevet voksen og ukuelig egoistisk! Stakkels knægte. De tror, Dolph er for børn.
Ligesom fodboldkampe i Parken. Her kan de møde dansk voksenhygge for fuld udblæsning: »Tudefjæs og sorte svin!« Her er intet for alvorligt til at svine dommeren til og tæve naboen.
Alle steder lukkes børnene ind. Også i rap-musikken. I sit lyriske digt »Lørdag aften« skriver Jokeren, alias Jesper Dahl:
»Jeg sagde 'Mit navn er Joker J, og mon ikke jeg gad at gi' dig no'et pik lige her og nu!' Før jeg vidste af det, kom hele det gale crew. Ubehageligt stive, jeg sagde 'Prøv og stands!' For det jeg troede var en ho, var ikke andet end en svans«.
I en kronik i Berlingske Tidende den 24. januar 2003 gør Jokeren rede for sine tanker: »Jeg er bevidst om den indvirkning, jeg kan have på børn og unge, men samtidig bevidst om mit ansvar over for mig selv og kunsten. Så skal vi ikke bare aftale, at jeg laver raplyrik, og I opdrager jeres børn til at skelne mellem fakta og fiktion, sjov og alvor og rigtig og forkert?« Jo, da. Bekvem arbejdsdeling, Jesper Dahl!
For nylig hørte jeg i Radioavisen, at man på Køge Privatskole har indført klippekort mod grimt sprog. Seks klip i kortet, og så er det ud! I nogle kommuner og på nogle skoler har man sikkert også en nedskrevet politik for godt sprog. Det hjælper bare ikke, for hvis samfundet ikke giver læreren autoritet, og magten derfor er fri, kan man jo lige så godt give, hvad man møder på sin vej, en sviner eller to.
Så skal vi ikke bare aftale, at politikere, presse og forældre viser lærerne tillid og fuld opbakning i jobbet, og at de mest elementære undervisningsmidler og -faciliteter altid er til stede.
Hvis ikke, er jeg mest tilbøjelig til at sige »Dolph mig i Dolphen!«
(Drengenes navne er af beskyttelseshensyn ændret)
Erik Schmidt
