Anmeldelse

Den sidste dør

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Gå ikke ind i denne bog! Det er i hvert fald på eget ansvar, hvis du gør. Der er læsere, der ikke er kommet ud. For eksempel mig. Jeg har været gennem alle siderne. Tror jeg. For man bliver ikke rigtig færdig med bogen. Der åbner sig hele tiden nye døre".

Mere rammende kan forfatteren ikke indlede sin lille perle af en roman. Som læser bliver man helt fanget ind. Forfatteren har skrevet en form for en metafortælling om, hvordan det skrevne bliver til. Det er fortællingen om forfatterens overvejelser sat ind i et fint og finurligt fiktivt univers.

Romanen har overvejelser over, hvad sprog er og kan - "spaak" kaldes det i romanen. Der er tanker om, hvem personerne i en roman kan være, og navnlig hvordan de kan fremstilles.

Hvordan skal en handling være, og med hvad skal en roman skrives? Det er bare nogle af de spørgsmål, som romanen på finurlig måde rejser.

Vi møder Maria i bogens univers. Hun er en anden læser. Vi møder altså andre læsere end lige os selv i romanen - interessant og meget originalt. Samtidig er det også romanens præmis, at læseren netop skal finde en anden læser for at slippe ud.

Romanen forholder sig også til, at læsere skam ikke er ens. "Sjovt nok har vi ikke læst det samme. Maria mener, at bogen er forskellig fra læser til læser. Der er ikke to læsere, der læser det samme".

Den lille roman fortæller os også, hvordan den skal læses. Den skal nemlig læses langsomt og grundigt. Dens læser er vant til at læse, og tolkningen af romanen er ikke entydig. Man bliver nemlig ikke færdig med at læse og at tænke, selvom titlen er "Den sidste dør".

Den sætter sin læser på prøve - man udfordres helt kolossalt. Det er ikke mit indtryk, at man kan læse denne roman, på samme måde som man læser andre værker. Læseren udfordres nemlig ved at blive konfronteret med selve læseprocessen. Derfor vil jeg anbefale, at man har bogen stående på sin reol, og at man tager den frem ved jævne mellemrum for at læse, så man kan tænke over, hvordan man egentlig læser og tolker det, man læser. Det er i hvert fald ikke sidste gang, jeg har været den igennem.