Dette er anden og sidste del af en overdådigt fabulerende vikingetidsroman om den fredløse Arnulfs omtumlede, blodige liv. Han optages i jomsvikingernes barske krigersamfund. De hærdede krigere må dog under deres plyndringstogt til Norge bøje sig for Hakon Jarl og hans hær. Mange må lade livet i kampen, og de fleste tilfangetagne halshugges. Arnulf er en af de få vikinger, der slipper derfra med livet i behold. Ilde tilredt rider han mod Haraldsfjord for at advare sin tidligere redningsmand, høvdingen Toke, om, at en hensynsløs rival er undervejs. Hos Toke opholder sig Frejdis, Arnulfs elskede. I jalousi blev Arnulf brodermorder og måtte derfor forlade sin hjemstavn. Nu sejler Arnulf og Frejdis med Toke og hans følge atter hjemad mod Bornholm. Gensynet med familien bliver hjerteligt, Arnulf dræbte nemlig ikke, men sårede "kun" sin bror, der er forstående over for, hvad der dengang skete. Genforening og forsoning. Det lyder måske som sødsuppe, men er alt andet. Smerte på krop og sjæl, voldsomme opgør og kampe, hug, råhed, fremfærd uden skånsel. Men altså også elementære, dybe følelser. Dramatiske hændelser, som klinger ud i sameksistens. Bogen er lige så talentfuld, som den er bloddryppende. Boblende veloplagt fortalt med effektfulde lån af sagasprog. Drenge mellem 12 og 16 vil sluge bogen.