7. klasse som filmanmeldere

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når Odense Filmfestival ruller over lærredet til august, sidder 7.b fra Hjalleseskolen i Odense som ungdomsjury. Klassen har vundet retten til opgaven i en konkurrence. Men det kræver sit at bedømme film og skrive anmeldelser, så eleverne skal i marts og april under uddannelse som filmanmeldere. Klassen skal deltage i et undervisningsforløb, som er tilrettelagt af Pædagogisk Mediecenter i Odense, og det indebærer blandt andet en studietur til Nordisk Film, et forløb i Skoletjenesten Film-X og besøg af en filmkonsulent.