I et brev til Bertel Haarder foreslår ti personer, at skoleforliget trækkes tilbage. Én af skribenterne er universitetslektor Johannes Andersen, som blandt andet beskæftiger sig med unge og undervisning. Hvorfor mener du, folkeskoleforliget skal trækkes tilbage? »Grundlæggende tror jeg, vi er ved at få et forkert ideal for, hvad undervisning går ud på. I en længere periode har et dominerende princip været grænseløshed. Resultatet af det har været en frigørelse fra nogle snærende rammer, men det har også haft den konsekvens, at der ikke er noget, der er vigtigt. Der er ikke noget, man skal. Fra politisk hold siger man, at der skal grænser til. Grænser, der rummer en kronologi. Det skal ikke bare være en grænse, men det skal være en bestemt type grænse. Det er meget uheldigt, at vi begynder at nærme os den tankegang, for den åbner i virkeligheden ikke, den lukker bare«. Hvad kommer forliget til at betyde for fremtidens universitetsstuderende? »Jeg tror, der går lang tid, inden man kan se effekten i forhold til universitetsstuderende. Den dannelsesproces, som de er igennem, har jo mange andre elementer end lige folkeskolen. Men det er helt tydeligt, at de er blevet mere selvoptagede og måske mindre optagede af, at der er noget, der er vigtigt. Systemet har været optaget af at udvikle kompetencer, men man har ikke haft noget mål med de kompetencer. Det, der kendetegner det moderne samfund, er, at vi aldrig har kunnet så meget, men vi har aldrig haft så få mål med at kunne det, vi vil. Jeg kunne godt forestille mig, at hvis den disciplinering, der ligger i folkeskoleloven, får lov at sætte sig igennem, så får vi i værste fald unge, som er alt for fokuserede på udviklingen af kompetencer uden egentlig at vide, hvad dælen de skal med dem«.