Anders Fogh Rasmussen har selv sagt det, ja, det er faktisk skrevet ind i regeringsgrundlaget. Og så ved vi jo, at det bliver til noget. For at det ikke skal være lyv, er det da også en del af regeringens globaliseringsstrategi, som det er beskrevet i »Fremgang, fornyelse og tryghed« om Danmark i den globale økonomi. Og hvad er det lige, jeg taler om? Jeg taler om en egentlig uddannelse af skoleledere eller en styrkelse af uddannelsesindsatsen for skoleledere, som det hedder i regeringens oplæg. Der er min opfattelse, at det nok er de færreste, der har noget imod det. Og det er vel ikke så ringe endda. Imidlertid er der ikke helt konsensus på mindst to områder. Det første forhold angår niveauet. På hvilket niveau skal skolelederne uddannes? Skal det være diplom- eller masternivau? Det har måske navnlig været tidligere, at denne uenighed udspandt sig. Skolelederes relativt store andel af de optagne på diplomuddannelsen i ledelse landet over indikerer i nogen grad, at dette niveau er passende, og at en masteruddannelse mere retter sig mod specielt interesserede og dermed ikke er en uddannelse, der kan stilles krav om, at alle skoleledere kan eller skal erhverve sig. En holdning, jeg helt tilslutter mig. Og så er det økonomiske aspekt i øvrigt slet ikke nævnt. Det andet forhold er måske mere af principiel karakter. På hvilket tidspunkt i karrieren skal uddannelsen gennemføres. Skal det være før, man er udnævnt til skolelederjobbet, umiddelbart efter udnævnelsen eller måske på et passende tidspunkt efter? Når det ikke er helt enkelt, hænger det sammen med, at der let kan gå kommunal kassetænkning i det, hvis udannelsen skal gennemføres, før man får jobbet. Så kan X-købing Kommune betale for uddannelsen, og så snart uddannelsen er gennemført, søges et skolelederjob i Y-vig Kommune, og investeringen i udannelse opleves som spildt set med X-købing Kommunes øjne. En anden ulempe ved uddannelse før lederjobbet handler om koblingen til problemstillinger i hverdagens ledelsespraksis. Fra evalueringer af diplomuddannelsen i ledelse ved vi, at en af de store kvaliteter ved den uddannelse netop er denne kobling. På den måde bliver man bedre til jobbet, gives der udtryk for. Hvad så hvis uddannelsen gennemføres umiddelbart efter udnævnelsen til skoleleder? Det kan imødekomme de ulemper jeg nævnte ovenfor, men en anden dukker op. Motivationen til en længere uddannelse, lige når man er begyndt i nyt job, er ofte ikke særlig stor. »Man har travlt med at bide sig fast i bordkanten«, som en skoleleder udtrykte det, »og kan slet ikke overskue at afse tiden til uddannelse«. Mit bud er, at man tænker skolelederkvalificering som et meget bredere og længere forløb, som består af fire faser: Første fase er et førleder-tiltag. Der iværksættes en indsats over for lærere, der godt kunne tænke sig at blive ledere. Det handler dels om at udvikle talenterne og få lærere til at fokusere på et karriereforløb, altså hvilken slags lederjob i skolen man godt kunne tænke sig, dels om at skabe et rum for diskussion af ledelse blandt almindelige lærere. Noget, der stadig kan have en odiøs klang på mange skoler. Det kunne formentlig få den sidegevinst, at det også ville styrke antallet af ansøgere til skolelederstillinger, hvilket i øjeblikket ikke er alt for imponerende rundt omkring. Anden fase starter umiddelbart efter udnævnelsen til skoleleder, hvor man i et intensivt og relativt kort forløb erhverver indsigt i økonomistyring, forvaltnings- og personalejuridiske forhold og får en kort indføring i rollen som leder. Desuden etableres netværk med andre nyudnævnte ledere. Man får desuden garanti for optagelse på en egentlig skolelederuddannelse på diplomniveau, som påbegyndes inden for en horisont på 18 måneder. Trejde fase er skolelederuddannelsen på diplomniveau, som gennemføres på deltid over to-tre år, hvor koblingen til egen ledelsespraksis kan fastholdes som et grundelement i og kvalitetsparameter ved udannelsen. Fjerde fase er for den etablerede skoleleder. Blot fordi man har gennemført en lederuddannelse, skal man jo ikke stedes til evig uddannelsesmæssig hvile, så derfor indrettes denne fase som en vifte af tilbud til den erfarne og veluddannede skoleleder. Det kan dreje sig om moduler på diplomniveau rettet mod specielle ledelsesmæssige udfordringer som ledelse af evalueringskultur eller måske påbegyndelse af et masterstudium. Nu ved jeg jo ikke, om det bliver sådan, blot fordi jeg har sagt det, men det kan være, at det hjælper.