En af lærerjobbets udfordringer er, at læreren er ansvarlig for såvel undervisningen som alle de opgaver, der knytter sig til den. Selvstændigheden i lærerjobbet var indtil 1993 udgangspunktet for at løse opgaven, og den gav den enkelte lærer mulighed for at gøre en forskel. I 1993 fik selvstændigheden sit første knæk. Nu skulle alt arbejde gøres op i tid. Slut med weekendture, forældreaftener, skolekomedier, hvis der ikke var betaling ved kasse et. Og det var der langtfra altid. Ved sidste overenskomst ønskede vi et opgør med 12 års rigide arbejdstidsaftaler. Vi tilbød KL en arbejdstidsaftale, der ville give lærere deres professionelle frihed tilbage. Frihed under ansvar vel at mærke. Det blev der som bekendt ikke noget ud af. KL turde ikke være visionær. I stedet har KL medvirket til en netop offentliggjort analyse af folkeskolelærernes arbejdstid udarbejdet sammen med Finansministeriet og Undervisningsministeriet. Et interessant selskab, al den stund at lærernes arbejdstid er et overenskomstanliggende, men forståelsen skal måske hentes de par steder i rapporten, hvor det slipper ud, at det skal vurderes, om der er behov for lovgivning på området. Det er den første af to rapporter, og den er et kølleslag mod det professionelle lærerarbejde. Den næste rapport kommer i 2007 og vil indeholde aktuelle tal om alle forhold i anvendelsen af lærernes arbejdstid. Sammen skal de to rapporter danne baggrund for overenskomstforhandlingerne i 2008. Der er lagt op til konfrontation. Af rapporten fremgår det nemlig, at skolen er i en situation, hvor der er betydeligt behov for ledelsesmæssigt at kunne disponere og omdisponere fleksibelt. Enhver regel, der regulerer arbejdstidens rammer, tilrettelæggelse, indhold og udmøntning, udgør i princippet en begrænsning i ledelsens adgang til at disponere frit over arbejdskraften. Det er problemet, og løsningen er fuld råderet til ledelsen over, hvor meget tid den enkelte lærer skal have til alle opgaver, herunder forberedelse. Derfor er følgende udtalelse i Berlingske Tidende 30. marts af forhandlingsleder i KL Jens Tovsgaard, der har deltaget i rapportens udarbejdelse, tankevækkende: »Problemet med den nuværende aftale er, at detaljeringsgraden er så stor, at en skoleleder nemt kan miste overblikket. Der går for meget tid med at administrere lærernes arbejdstid og med at vurdere, hvilke arbejdsopgaver der skal puttes ned i hvilke kasser«. Den udtalelse bakker vi nemlig op om, men hvordan det hænger sammen med rapportens krav om øget ledelsesrum, er det uhyre svært at se.