Den monokulturelle skole

Embedsværket i Danmark har stik imod danske og udenlandske erfaringer og politiske intentioner formået at fastholde en étsproget folkeskole, som stiller tosprogede elever ringere end andre, konkluderer en ny ph.d.-afhandling

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I 35 år har folkeskolen indhøstet erfaringer med undervisningen af tosprogede elever. Der er blevet postet mange millioner i udviklingsprojekter og indsamlet stadig mere faglig viden, og politikerne har diskuteret og skrevet love. Men gennem alle årene er den faglige viden og de politiske intentioner blevet negligeret, så de omkring 50.000 tosprogede elever i den danske folkeskole i dag ikke har tilgang til det faglige indhold i skolen ud fra deres egne sproglige og kulturelle forudsætninger. Sådan lyder konklusionen i en ny ph.d.-afhandling.

»Hvis målet har været at fastholde en monokulturel, étsproget national folkeskole, så er det lykkedes«, siger cand.mag. og tidligere lærer og skolekonsulent Bergthóra Kristjánsdóttir, der har skrevet afhandlingen om tosprogede elever i det danske nationalcurriculum, det vil sige de dokumenter, der tilsammen regulerer, hvad man skal lære i skolen i Danmark.

Bergthóra Kristjánsdóttir arbejdede i 1990'erne i Undervisningsministeriet som sagsbehandler på Integrationsprojektet, et udviklingsprojekt i folkeskolen til 200 millioner kroner. Bagefter ville hun skrive ph.d.-afhandling om, hvordan de mange millioner og projekter fik konsekvenser i dansk uddannelsespolitik.

Glemte projekter

»Der forelå dokumentationer som aldrig før i Danmark. Erfaringerne fra projektet kunne have betydet en styrkelse af undervisningen i dansk som andetsprog, og forsøgene viste også en positiv effekt af tosproget undervisning«, fortæller Berg­thóra Kristjánsdóttir. »Men erfaringerne blev ignoreret«.

PLS Consults evaluering forsvandt ubemærket fra ministeriets hjemmeside, og henvisninger til erfaringer i en af ministeriets publikationer blev slettet. Så Berg­thóra Kristjánsdóttir besluttede i stedet at bruge sit ph.d.-stipendium til at analysere uddannelsespolitikken i forhold til de tosprogede elever helt tilbage til 1970, hvor eleverne for første gang nævnes i lovgivningen. Undervejs har der foruden Integrationsprojektet været udviklingsprojekter i forbindelse med Folkeskolens Udviklingsråd og en stor evaluering af faget dansk som andetsprog. Men ingen af erfaringerne herfra har sat sig spor i læseplanerne for folkeskolen, påpeger hun og konkluderer, at det er i embedsværket i Undervisningsministeriet, man arbejder så intenst på at fastholde den étsprogede folkeskole. Politikerne har nemlig for længst taget helt andre beslutninger:

»For eksempel vedtog man i Poul Schlüters regeringsperiode en folketingsbeslutning - B65 - hvor man taler om at nyttiggøre børns tosprogethed blandt andet ved at gøre modersmålene til valgfag både i folkeskolens ældste klasser og i ungdomsuddannelserne og om at uddanne tosprogede lærere og pædagoger. Året efter fik vi ny regering, og der blev de samme tanker videreført i det, der hed byudvalget. Men de blev ikke implementeret«, fortæller Bergthóra Kristjánsdóttir.

Forsinkede planer

Det er i år 30 år siden, at modersmålsundervisning blev indført i Danmark. Men i de første 25 år var det hjemlandenes undervisningsvejledninger, der var udgangspunktet. Først i 2001 kom der et faghæfte for faget modersmålsundervisning. Undervisningsminister Margrethe Vestager bestilte den ud fra et ønske om, at faget skulle tilknyttes den øvrige undervisning - det skete bare aldrig. For faget dansk som andetsprogs vedkommende gik der 20 år, før der udkom et faghæfte. For indvandrersprog som valgfag gik der ti år, før Undervisningsministeriet lagde en kort vejledning på sin hjemmeside.

Ud over de glemte danske udviklingsprojekter om tosprogethed findes der anerkendt international forskning, som viser, at tosproget undervisning kan bringe eleverne fagligt på niveau med de étsprogede. Når man i Undervisningsministeriet skriver læseplaner for dansk, tysk, fransk og engelsk, taler man også om en overførselsværdi fra læringen af det ene sprog til det andet. Og når danskere rejser til udlandet med deres børn, kan de få en fin vejledning med sig fra ministeriet til brug for at undervise deres børn i dansk:

»... netop modersmålet er fundamentet for tilegnelsen af andre sprog. Uden en begrebsverden og et vist kendskab til nuancerne inden for sit eget sprog kan man ikke tilegne sig en begrebsverden inden for et fremmedsprog«, skriver man til danske forældre.

Men Bergthóra Kristjánsdóttirs afhandling er fuld af eksempler på, hvordan tosprogethed forsvinder ud af officielle dokumenter om tosprogede børn i Danmark. For eksempel udarbejdede akademisk konsulent Lene Timm sidste år en film for ministeriet med en tilhørende pjece til forældrene. Heri skrev hun blandt andet »hvordan kan I samarbejde om at udvikle barnets forskellige sprog«. Men før pjecen blev trykt, fik hun besked på at fjerne ordet »forskellige«, så »sprog« kun dækker over ét sprog.

Et skjult curriculum

Det danske officielle curriculum er delt op i en humanistisk fagblok, en naturfaglig og musisk-kreativ med dertil hørende timer. Modersmål og dansk som andetsprog er der derimod ikke afsat timer til. Til gengæld er der for de tosprogede noget, Bergthóra Kristjánsdóttir kalder et skjult curriculum:

»Gennem alle årene har ministeriet udsendt vejledninger om socialisering - om problemer ved badning og lejrskoler, om beklædning og religion, uden at man i øvrigt har noget overblik over omfanget af den type problemer. På den måde siger man, at hvis skolegangen for minoritetselever ikke lykkes, er det familiernes sprog og kulturen, der har skylden«.

Siden 1980 har man vidst, at tosprogede elever klarer sig betydeligt dårligere i uddannelsessystemet end danskfødte. Bergthóra Kristjánsdóttir har ét ønske med sin afhandling - at den i et eller andet omfang vil betyde bedre vilkår for de tosprogede elever og dermed en bedre dansk folkeskole for alle børn.

Evas skjulte børn

Fredag formiddag den 28. april forsvarer Bergthóra Kristjánsdóttir sin ph.d.-afhandling på Danmarks Pædagogiske Universitet. Titlen er »Evas skjulte børn«. Forklaringen på den titel findes i et islandsk folkesagn, om engang Gud kom på besøg hos Adam og Eva. Eva viste sine børn frem for Gud, men nogle af børnene havde hun gemt, fordi de ikke var vaskede. Gud besluttede, at det, som var skjult for ham, også skulle være skjult for menneskene, og fra disse skjulte børn nedstammer elverfolket, de usynlige. Tosprogede elever i folkeskolen deler skæbne med elverfolket, mener Bergthóra Kristjánsdóttir, fordi deres sproglige og kulturelle baggrund formener dem adgang til fagligheden i folkeskolen.

Powered by Labrador CMS