Skolen træner børn i god opførsel

Elever skal lære at styre deres temperament og forstå at være sammen med hinanden. Derfor har de fleste skoler anskaffet »Trin for Trin«

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

42 børn sidder i en firkant i børnehaveklassen. Der er en glad summen.

»Hvis I kan høre mig, så læg hænderne op på hovedet«, siger børnehaveklasselederen. Hurtigt er der 84 børnehænder på hovederne. »Der er en, I skal hilse på. Han hedder Hurtighund, og han er så impulsiv og gør alting så hurtigt«.

Arendse Richter Andersen og Lisbeth Raska Hansen taler, og børnene lytter i den store børnehaveklasse på Klostermarksskolen i Aalborg. Man skal i gang med det ugentlige arbejde med »Trin for Trin«.

Det sociale træningsprogram er et forebyggende materiale, som blandt andet består af tøjdyrene Hurtighunden og Stop-op-sneglen. Dertil kommer nogle store fotoplancher, der viser børn og voksne i forskellige situationer. De situationer skal eleverne forholde sig til og tale om for at komme frem til en erkendelse af, hvad der er godt, og hvad der er skidt at gøre over for andre. Programmet er systematisk, og der skal afsættes kontinuerlig tid af til at gennemføre det i klassen og derefter følge problemstillingerne op i elevernes dagligdag.

Empati eller hjernevask

I Norge har man brugt systemet i længere tid end i Danmark. Jan-Erik Rud er skoleleder i Oslo. Han har anvendt det siden 1991, da det kom til landet, og har været med til at implementere det. Han har gode erfaringer.

»Det hjælper skolen til at sætte social læring på dagsordenen og har en positiv virkning på hele skolemiljøet«, siger han.

Jan-Erik Rud har også fulgt systemet i Danmark og har kontakt til de danske udgivere. Forældres påvirkning er mangelfuld selv for normale børn. Det kan være nødvendigt for alle børn at blive påvirket i rigtig retning, mener han og fortæller, at der er skrevet to norske kandidatopgaver om »Trin for Trin«, og de tyder på positiv virkning. Selv mener han, at systemet skaber forståelse for andre ved at forstærke den empati, barnet udvikler gennem arbejdet med »Trin for Trin«.

Men danske kritikere er skeptiske.

»At bruge systemet slavisk vil være hjernevask. Det er livsfarligt for det danske skolesystem at bruge noget uden at tilpasse det«, siger Sven Thorøe, leder på Herskindskolen i Galten, hvor han har indført systemet på sin egen måde. Til trods for at udgiverne mener, at det har mest effekt, hvis man følger systemets angivelser nøje, har en gruppe lærere på Herskindskolen udviklet skolens helt egen udgave.

»'Trin for Trin' er i sin udformning alt for amerikansk til at kunne bruges i en dansk folkeskole«, siger Sven Thorøe. Den slaviske gennemgang, lærerstyringen, gentagelserne og træningen i bestemte sociale færdigheder, som man lægger vægt på i USA, passer slet ikke til dansk mentalitet og tradition, mener han.

Ti lærere fra forskellige skoler, Folkeskolen har talt med, nævner uafhængigt af hinanden, at de oplever, at systemet er meget amerikansk. De tør ikke vurdere, om det har en positiv effekt.

Heller ikke eksperterne er enige.

Niels Egelund kalder træningsprogrammet uskadeligt.

»Det er ligesom at lære en høne at pikke af den rigtige skål. Det er et system, mange børn kan få glæde af, men det kan virke ensidigt i sin fokusering på det sociale«, siger han.

»Og«, tilføjer han, »så skal man tro på det, for der er ingen beviser for den egentlige effekt. Stig Broström er mere skeptisk:

»'Trin for Trin' er et blandt andre eksempler på en 'pædagogik-pakke', som man forestiller sig kan effektivisere pædagogikken og opnå læringsresultater ved stram organisering«.

Han peger på, at børn bedst udvikler sociale kompetencer, der hvor mennesker er sammen om væsentlige og meningsfulde gøremål, der tvinger børnene til samarbejde og gensidig hensyntagen i naturlige sammenhænge.

Hurtighunden siger på gensyn

Børnene kigger på børnehaveklasselederen, der sidder med tøjdukken på skødet.

»Hurtighunden vil gerne møde jer igen. Den har jo lært af Stop-op-sneglen at tænke: Stop op, tag det roligt og tænk. Det vil han gerne være med til at lære jer«, siger Arendse Richter Andersen til børnehaveklassen.

Under seancen har der været ro, og børnene har været med til at tale om, hvad et problem er.

»Og så er det legetid«, siger Lisbeth Raska Hansen med et smil. Børnene myldrer op og tager kasser, biler, spil, dyr og klodser frem.