Jeg er enig i, at biblens historier kan danne baggrund for gode overvejelser og diskussioner om moral, etik og almen adfærd. Men det er der så meget anden god litteratur, film og kunst, der også kan. Det er forhåbentlig ikke kun i kristendomstimerne, at eleverne filosoferer og reflekterer over deres gøren og laden. Det skulle de gerne gøre i alle fag. Biblen og kristendommen har ikke patent på grundlæggende menneskelige værdier som kærlighed, humanisme, samtale. I så fald skulle det betyde, at mennesket ikke besad de værdier, inden kristendommen blev opfundet. For mig har det intet med kristendom eller religion at gøre, hvordan mennesker opfører sig i sociale sammenhænge. Et utal af antropologiske undersøgelser de mest obskure steder i verden har beskrevet masser af samfund, hvor de grundlæggende værdier på mange områder minder om vores - og det uden kendskab til og påvirkning af kristendom, islam, buddhisme, og hvad de ellers alle sammen hedder. Min pointe er, at der er intet i kristendommens væsen, der berettiger det til at være et selvstændigt fag i folkeskolen. Det historiske argument - at danmarkshistorien er gennemsyret af kristendommen - er for mig at se simpelthen et spørgsmål om, hvordan man læser historien. For mig er det helt andre drivkræfter i samfundet, der har skabt det Danmark, vi kender i dag. At en høvding engang i tidernes morgen gjorde danerne kristne, handlede i virkeligheden mere om en god forretning end egentlig tro. Jovist har kirken og dens mænd spillet en rolle i samfundet, men det har landbruget, fagbevægelsen, kunsten og arbejdsmanden jo også. Jeg mener, at vi i vores forholdsvise sekulariserede samfund (helt sekulariseret, når kirke og stat bliver skilt ad) tjener os bedst ved at lade religion være en privat sag.

Forkortet af redaktionen