I 1997, da den første Harry Potter-bog udkom på engelsk, blev mange bekymrede over dette nyskabende univers med magi, troldmænd, hekse og så videre. Men først et år efter udgivelsen af den første bog, »Harry Potter og De vises Sten«, begyndte der for alvor at komme debatter omkring Harry Potter og bogens motiver og gemte budskaber. Der var bogafbrændinger i Tyskland, og det spredte sig hurtigt til USA, hvor bekymrede forældre deltog i at brænde bøger. Da man fandt ud af, hvilket hit bøgerne blev for børn og unge, og at de gav dem læselysten tilbage, besluttede mange skoler at indføre undervisning i skolen om Harry Potter. Men kristne forældre klagede for at få bøgerne ud af skolernes bibliotek og undervisning, og det endte med, at mange forældre i USA hev deres børn ud af skoler, der brugte Harry Potter i undervisningen. Fundamentalister i den kristne verden beskyldte bøgerne for at være ukristelige og mente, at Harry Potter ville få en dårlig indflydelse på unge og børns kristne tro. Men er bøgerne og det magiske univers virkelig så skadelige og farlige for børn og unges adfærd? Jeg har spurgt Mette Hansen, der holder foredrag om og kurser i Harry Potter, og cand.theol. Sidsel Lyster.

Satans hær

»Der er fundamentalister i USA, der brænder bøgerne, fordi de mener, at Satan snart vil komme til jorden ved et stort slag ved noget, der hedder Harmageddon«, siger Sidsel Lyster. »De kristne amerikanske fundamentalister mener, at Satan er ude på at rekruttere en hær, og den hær skal være små uskyldige børn, og den måde, han vil gøre det på, er gennem Harry Potter-bøgerne. Trolddom er forbudt i det gamle testamente, og så tror de, at hvis børn lærer, at trolddom er godt, bliver de troldmænd og kommer hen i Satans hær, og det er jo fuldstændigt sindssygt«, siger Sidsel Lyster. Mette Hansen mener ikke, at Gud eller Satan er indblandet i Harry Potter, men at bøgerne handler om eksistentielle valg. »Hele budskabet om, hvad man kan lære af bøgerne, står skrevet i én eneste sætning i bind to. Dér hvor Harry sidder på Dumbledores kontor og fortæller, at fordelingshatten ville have haft ham placeret på Slytherin. Men han plagede om at komme på Griffendore, og så siger Dumbledore: 'Det er vores valg i livet, der gør os til dem, vi er, Harry. I langt højere grad end vores medfødte evner'«, siger Mette Hansen.