Anmeldelse

Lixtal og læsbarhed

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Midt i strømmen af indlæg i debatten om læsning kommer denne bog, som tager fat fra en anden synsvinkel end normalt. I mange år har lærere og bibliotekarer støttet sig til lixtal som et redskab i vejledningen af eleverne omkring deres læsning. Men er lixtal overhovedet pålideligt som mål for sværhedsgraden i læsning?

Bente Hahn Møller har skrevet denne bog på basis af sit forskningsprojekt, der drejer sig om netop denne problematik. I projektet har hun analyseret et antal skønlitterære bøger og nogle fagbøger beregnet til henholdsvis 1. og 3. klasse. Lixtal er blevet sammenlignet med bøgernes sprogbrug og grad af sammenkædning af meninger, og hun har analyseret både letlæsningsbøger og almindelige skønlitterære børnebøger. Disse analyser har hun igen sammenlignet med børnenes forståelse af bøgerne. Endelig har hun spurgt til deres egne meninger om bøgerne, hvilke de opfatter som passende svære, og hvad børnene tror, der hjælper dem i læsningen.

Hendes opdagelser giver bestemt stof til eftertanke for os fagfolk omkring børns læsning.

De meget lave lixtal omkring 3-5 gør faktisk bøgerne svære, især for de læsere, der har svært ved læsningen. Dygtigere læsere kompenserer for bøgernes superforenklede sætninger og ordvalg og er i stand til at få meningen frem trods alt. Det var jo ikke lige det, der var hensigten.

Eleverne får stort set lige meget ud af de lidt sværere letlæsningsbøger og almindelige børnebøger, og forfatterens teori er, at det skyldes det langt mere talesprogsnære og forbundne sprog, som læsebearbejderne netop ikke har gjort et arbejde for at forenkle. Bente Hahn Møller afliver altså i vidt omfang myten om, at korte ord og sætninger kan bruges som rettesnor for lettilgængelig læsning. Mange lærere har i deres dagligdag gjort lignende erfaringer.

Jeg kan kun anbefale alle, der beskæftiger sig med begynderlæsning, et nærstudium af bogen. Kommende læsere skal dog ikke lade sig slå ud af de meget omfattende forklaringer omkring læseteorier og metoder i undersøgelsen. Det rigtig interessante og, så vidt jeg ved, nytænkende stof kommer i sidste halvdel af bogen.