Læreren bliver fag-specialist

Forliget om ny læreruddannelse forstærker den tendens, der allerede ligger i den nuværende lov til at gøre læreren til ekspert i sine linjefag. Undervisningsminister Bertel Haarder kalder reformen en »revolution«

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Den specialisering af lærerne, som læreruddannelsesloven fra 1997 satte i gang, bliver spidset til i den nye lov, der blev fremsat i sidste uge af en bred forligskreds bestående af Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og De Radikale. 1997-loven afsatte 2,35 årsværk til fire linjefag, mens den nye lov giver 2,40 årsværk til blot tre - ja, i nogle tilfælde kun to - linjefag. Før 1997, da den studerende også kun havde to linjefag, var disse kun på cirka ét årsværk i alt. En ny lærer kan efter den fremlagte lov endda komme ud som ekspert i dansk med linjefag i dansk for små elever og linjefag i dansk for de store elever samt linjefag i dansk som andetsprog. Hun kan også komme ud som ekspert på begynder- og mellemtrinnet i naturfag, hvis hun tager matematik for de små elever og natur/teknik som linjefag. Undervisningsminister Bertel Haarder kalder reformen en »revolution«. »Vi kom igennem med en opdeling i de vigtigste fag, og det betyder, at vi virkelig får specialister til at undervise vores børn. Hvis man ser på både de højere adgangskrav, mødepligt samt fordobling eller tredobling af de tungeste fag, så må man sige, at det er en revolution, som giver den samme faglige styrkelse, som hvis vi havde fået universitetsuddannede lærere«, siger han til Politiken. Forliget opererer med store linjefag, der vægtes med 1,2 årsværk, og små linjefag, der tildeles 0,6 årsværk. Fire af de store fag kaldes grundlæggende fag. Det er natur/teknik, fysik/kemi, matematik og dansk. Dansk og matematik er »aldersspecialiseret« mod henholdsvis begynder- og mellemtrin og mellem- og sluttrin. Dansk og matematik er således omdannet til fire linjefag. Den studerende skal vælge mindst et af disse fag, men kan også vælge sit andet linjefag fra denne gruppe. De pædagogiske fag bliver reduceret fra 0,70 årsværk til 0,55 årsværk. Til gengæld skal der være almen didaktisk og pædagogisk undervisning, varetaget af pædagogiklærerne, i de store linjefag svarende til 0,20 årsværk.

Forliget bliver hilst velkomme

nt Med diverse forbehold bliver forliget hilst velkomment rundt omkring i det uddannelsespolitiske landskab. DLF tilslutter sig »ønsket om at styrke fagligheden og de pædagogiske fag«, men kunne godt have ønsket sig en femårig uddannelse. »DLF's beregninger viser, at det med to linjefag vil være meget vanskeligt at sikre linjefagsdækning på over halvdelen af landets folkeskoler«, skriver foreningen i en pressemeddelelse. Akkurat denne bekymring er årsagen til, at Socialistisk Folkeparti gik ud af forligskredsen i 11. time. Lærerstuderendes Landskreds kalder forliget »et skridt i den rigtige retning« og håber, at indførelsen af vejledende timetal i både fag og praktik kan være med til at sikre kvaliteten i undervisningen på seminarierne. Formanden for seminariernes matematiklærere, Bent Lindhardt, ser forliget som en »meget fornuftig løsning, når der nu skulle være en aldersspecialisering«. »Vi havde frygtet, at vi skulle til at uddanne regnelærere til de små elever og matematiklærere til de store, men nu bliver det matematiklærere til både store og små, men med lidt forskellig fagdidaktik«, siger han og tilføjer med tilfredshed, at forliget giver mere tid til fordybelse og bedre muligheder for samarbejde mellem linjefagene og de pædagogiske fag. Nok kalder Bertel Haarder forliget en revolution, men i virkeligheden var det daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen fra De Radikale, der tog det store skridt fremad i sin såkaldte »Fanø-tale«, som han holdt i september 1995, da Danmarks bundplacering i den store internationale læseundersøgelse fra 1994 stadig kastede skygge over landet. Fanø-talen var et opgør med den brede danske læreruddannelse bestående af en lang række obligatoriske småfag og to valgfag (linjefag) på tilsammen cirka et årsværk. Læreruddannelsen skulle nu koncentreres mod færre, men større fag, mente Ole Vig, og det endte så med fire store linjefag på bekostning af de pædagogiske fag, som blev reduceret fra 0,90 til 0,70 årsværk, og småfagene, som blev fejet helt ud af 1997-loven. Det er dette brud med den klassiske danske enhedslærer, som Bertel Haarder nu spidser til med endnu færre og endnu større linjefag og med aldersspecialisering i grundfagene dansk og matematik. Regeringens mål var at splitte læreruddannelsen op i en småbørnslæreruddannelse og en læreruddannelse til de ældre elever efter finsk mønster, men det ville end ikke Dansk Folkeparti gå med til. Lovforslaget skal færdigbehandles i denne samling og gælde fra august 2007.

Den nye læreruddannelse

Dansk og matematik aldersspecialiseres mod henholdvis begynder- og mellemtrin og mellemtrin- og sluttrin. Den studerende vælger linjefag af et samlet omfang på 2,4 årsværk, det vil sige to eller tre linjefag. Det første linjefag vælges blandt dansk, matematik, natur/teknik eller fysik/kemi. De alderspecialiserede linjefag, dansk og matematik, samt fagene natur/teknik, fysik/kemi, historie, engelsk og idræt er på 1,2 årsværk. Hvis den studerende vælger begge aldersspecialiseringer i dansk eller matematik eller både natur/teknik og fysik/kemi, udgør disse linjefag dog kun 1,8 årsværk. Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, musik, samfundsfag, specialpædagogik, tysk og materiel design (som er sløjd og håndarbejde slået sammen) er på 0,6 årsværk. Den studerende skal have gymnasialt b-niveau for at blive optaget på et linjehold. Ministeren bemyndiges derudover til at fastsætte yderligere krav i form af karakterniveau for visse fag. Dog mulighed for supplering til det krævede niveau. Skolen i samfundet nedlægges, og de pædagogiske fag reduceres til 0,55 årsværk. Med henblik på at styrke sammenhængen mellem fag, pædagogik og praktik integreres elementer fra de pædagogiske fag (i et omfang af 0,20 årsværk) dog i visse af de store linjefag. Kristendom/livsoplysning skifter navn til kristendom/livsoplysning/medborgerskab for at sikre, at alle lærerstuderende får kendskab til grundlæggende demokratiske værdier og dansk folkestyre og bliver i stand til at videregive disse værdier til folkeskolen. Hver praktikperiode afsluttes med bestået/ikke bestået. Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fagenes indhold, deltagelsespligt, herunder mødepligt på første årgang, indførelse af vejledende timetal og styrkelse af praktikken blandt andet gennem opstramning af bedømmelsen af praktikken. Der skal etableres et evalueringsprogram, der blandt andet skal se på linjefagsdækningen i folkeskolen. Undervisningen skal i langt højere grad varetages af lærere med linjefag.