Kristendomsfaget skal bygge bro, kan man læse i Folkeskolen nummer 8. Det er fint. Der synes også at være enighed om, at denne bro skal bygges af viden. Det er også fint. Det er til gengæld mindre fint, at der efterfølgende under den noget bombastiske overskrift »Lærere ved for lidt om islam« hævdes en mangel på viden om islam hos lærere og lærerstuderende, en mangel, der i begge tilfælde føres tilbage til læreruddannelsen på et forkert grundlag.

Det er således faktuelt forkert, at islam ikke nævnes i bekendtgørelsen for de to kristendomsfag i læreruddannelsen. Der er med den seneste revision af læreruddannelsesbekendtgørelsen, som trådte i kraft august 2004, nemlig sket en meget klar og bevidst tydeliggørelse af, at islam og kulturmødet i skolen skal prioriteres i arbejdet med det obligatoriske og alment kvalificerende fag, kristendomskundskab/livsoplysning. I bekendtgørelsesteksten vedrørende det valgfrie linjefag kristendomskundskab/religion er det til gengæld korrekt, at islam ikke nævnes, men ingen mig bekendt religionslærer i læreruddannelsen kunne i sin vildeste fantasi finde på at se bort fra islam. Tværtimod prioriteres islam typisk.

De personer, der udtaler sig i artiklen, synes at savne viden om, hvad lærerstuderende og nyuddannede lærere qua deres uddannelse ved om islam. Det må ellers formodes at være det mest elementære grundlag for at udtale sig om en »styrkelse af undervisningen i islam« (John Rydahl) eller en »opdatering af læreruddannelsen i forhold til islam« (Naser Khader) - eller for ligefrem at hævde, at »lærerne ligesom resten af samfundet ved alt for lidt om islam« (Kathrine Lilleør).

Læs et længere indlæg på folkeskolen.dk under debatforummet Pædagogik.