På landsplan har lidt flere end 62 procent af Danmarks Lærerforening i skrivende stund stemt om overenskomstforliget.
I København ligger stemmeprocenten markant lavere. Her har kun knap 48 procent af de stemmeberettigede medlemmer indtil videre afgivet deres stemme.
Med 4700 stemmeberettigede medlemmer er det er landets største lærerkreds, så det er rigtig mange stemmer, der 'mangler', når københavnerne ikke klikker ind og giver deres holdning til kende.
Forperson for Københavns Lærerforening Katrine Fylking ærgrer sig over de lave tal og håber, at flere vil stemme i løbet af de resterende 42 timer.
Men hun peger også på en del af forklaringen på, hvorfor den københavnske deltagelse er så lav.
"Det handler om, at vi i København har rigtig mange tjenestemandspensionister, der er stemmeberettigede, men som ikke rigtig stemmer," forklarer hun.
"Andenrangsmedlemmer"
Pensionerede lærertjenestemænd i resten af Danmark er ikke berettigede til at stemme om det kommunale overenskomstforlig, da tjenestemandspensionen er en statslig ordning.
Men i København er tjenestemandspensionen kommunalt finansieret og beregnet ud fra den generelle lønstigning i kommunerne. Der er godt 900 tjenestemandspensionerede medlemmer af Københavns Lærerforening.
"Vi bliver behandlet som andenrangsmedlemmer," siger næstformand for Pensionisterne i Københavns Lærerforening Helge Maarup og forklarer, at en af grundene til, at de pensionerede medlemmer ikke har fået stemt i så stor tal, er, at de ikke som de aktive lærere har modtaget en personlig email med et link til afstemningen.
Han opfordrer sine medpensionister til at selv at klikke ind på afstemningen og til at stemme nej til overenskomstforliget.
"Det kan ikke være rigtigt, at vi konsekvent får en mindre del af kagen," siger han og påpeger, at der i det kommunale forlig er afsat 2 procent til de specielle forhandlinger, penge der i høj grad går til lønstigninger, men som pensionisterne ikke får del i.
Ingen kager på højkant
I mange kommuner iværksætter den lokale lærerkreds forskellige små konkurrencer om morgenbrød, kage eller pølsevogn for en høj stemmedeltagelse.
Men det er der ikke tradition for i København.
"Vi tilbyder at komme to bestyrelsesmedlemmer ud at besøge faglig klub og forklare forliget. Nogle af de tillidsrepræsentanter, der er gamle i gårde, klarer selv at forklare det til kollegerne, mens nogle af de nye godt vil have opbakning fra en eller to fra bestyrelsen. Og så holder vi et medlemsmøde i foreningens hus for medlemmer, der ikke har en tillidsrepræsentant," siger forperson Katrine Fylking.
Hun anbefaler selv at stemme ja - men med mange forbehold. Først og fremmest fordi det ikke lykkedes at opnå de nødvendige forbedringer af arbejdstidsaftalen, fortæller hun.
"Der mangler vilje til at etablere bindende rammer, som kan skabe tillid og styrke lærernes arbejdsmiljø og mulighed for at løse opgaverne. I stedet overlades for meget til uklarheder og lokale fortolkninger, hvilket skaber uens vilkår og øget belastning i arbejdet med aftalen og for den enkelte lærer," hedder det i hendes anbefaling til medlemmerne.
I København er der ikke tradition for, at bestyrelsesmedlemmerne er enige om én anbefaling.
I år er der seks medlemmer af Københavns Lærerforenings bestyrelse anbefaler et ja og tre et nej. Men det er ikke noget, der får færre til at stemme, vurderer Katrine Fylking:
"Men det kan selvfølgelig være, at nogle er i tvivl om, hvad de skal stemme," siger hun og tilføjer:
"Vi gør meget ud af at gøre plads til forskellige holdninger - men på et faktuelt grundlag," siger hun og mener, det er vigtigt, at lærerne har en viden om, hvad der er omfattet af overenskomsten, hvad der er lovgivning eller lokalt besluttet.
42 timer endnu: Lidt flere end 60 procent har nu stemt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.