Anmeldelse

Knæk koden

Håndbog om koder og signalering

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Denne anmeldelse er skrevet i en bogstavkode, som de fleste danskere og enkelte udlændinge kan læse og forhåbentlig forstå.

Koder bruges nu mest for at skjule ens budskab for uvedkommende, men det er nu ikke tilfældet her. Denne lille bog handler foruden en kort oversigt over kommunikationens historie med vægt på kodning om alle mulige forskellige simple eller kryptiske koder.

Der er virkelig mange forslag til koder, som er delt i afsnit, især forskellige typer af bogstav- eller talkoder eller en kombination, morsekoder - og et par sider om, hvordan man gemmer sine kodede meddelelser på en smart måde. Afsnit om digitale koder og signalering mangler heller ikke.

Et fyldigt stikordsregister afslutter denne lille herlige bog, som nok kan inspirere en og anden elev fra 3.-4. klassetrin og opefter. Arbejde med kodesprog har altid været en yndet beskæftigelse for en del elever, og denne bog giver en rigtig god oversigt over særdeles mange muligheder.