Debat

Upræcise svar om islam

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

»99 spørgsmål om islam og lidt færre svar« anmeldes i Folkeskolen nummer 9 som en god og nem bog, hvor man hurtigt kan få svar . Desværre ikke præcise svar!

Forfatteren, Jan Hjärpe, skriver: »Der (i den muslimske verden, Robert Refby) har derimod ikke været tale om religionsfrihed i ordets nutidige betydning af ligestilling uafhængigt af religiøse tilhørsforhold«.

I den nutidige debat om religionens stilling i Danmark hævdes det af stort set samtlige eksperter, at i Danmark er der religionsfrihed, men ikke religionslighed - manglende lighed forstået ikke som at religionerne ikke ligner hinanden, men at de ikke har ligestilling.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Og af de officielle repræsentanter for folkekirken og »deres« politikere hævdes yderligere, at der heller ikke skal indføres religionslighed forstået som ligestilling. I dagens nutidige Danmark er der altså heller ikke ligestilling, så Jan Hjärpes påpegning af, at vore nutidige samfund i højere grad ligestiller, gælder måske for Sverige, hvor bogen er skrevet, men altså ikke i Danmark, hvilket en oversætter måske skulle gøre opmærksom på.