USA i det 21. århundrede
Fakta

Forfatter: Carl Pedersen og Helle Porsdam

ISBN: 87-7970-033-0

145 kroner, 128 sider

Forlag: Columbus

Verdens i øjeblikket eneste supermagt har vi som undervisere brug for at kende grundigt til. Denne bog, der dog primært er tiltænkt ungdomsuddannelserne, giver en hurtig og nem indføring.
Artiklen fortsætter under banneret
Ud over en indføring i USA's historiske oprindelse gennemgås forløbet i den amerikanske indenrigs- og udenrigspolitik, og der sammenlignes med europæiske samfundsforhold og amerikanske påvirkninger heraf. Der lægges kritisk op til debat om udviklingstendenser i det multikulturelle land, hvor demograferne spår, at euro-amerikanerne vil være i undertal i midten af dette århundrede. I den langsigtede, amerikanske energiplan regnes med, at der om 14 år er brug for seks millioner flere tønder olie om dagen end nu. I bogen antydes, at USA's krig mod Irak blot er den første af en lang række fremtidige resursekrige, hvor målet er verdens råstoffer og ikke mindst råolien.
Hvordan ændres og udvikles den globale magtstruktur, efterhånden som Indien og Kina tager pusten fra supermagten? For at kunne behandle denne problematik i undervisningen er der brug for et grundigt kendskab til USA og landets globale relationer. Det kan "USA i det 21. århundrede" være med til at give, og den bør have sin plads på lærerbiblioteket.
MERE OM EMNET