Anmeldelse

Familier med overvægtige børn

Inspirationsguide til en tværfaglig indsats

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Fede svin!", "Hva' så, fede Dorit, er du fed i dag?" Vi kender alle de "dumsmarte" bemærkninger til mennesker, der vejer lidt for meget. Det gør altid ondt, når man bliver kommenteret på sin overvægt, fordi der i dag er så stor fokus på udseendet, og fordi fedme er noget, som alle kan gøre noget ved. Det er dit eget ansvar, at du er overvægtig. Du kan jo bare spise noget andet og motionere. Og måske er det netop det med, at det er selvforskyldt, man giver andre lov til at håne?

En ny guide til overvægtige børns familier er netop udkommet, og det er virkelig et konkret redskab, som virker på både vægten og selvtilliden. Det handler først og fremmest om en tværfaglig indsats, der involverer hele familien og ikke kun det overvægtige barn. Familien skriver under på en kontrakt af 1½ års varighed, hvor der indgås aftaler om kost og motion samt psykologstøtte.

Over hundrede børn og deres familier har deltaget, og der har været hjælp til indkøbsture, madlavning, udflugter og besøg i hjemmet. Sammen med inspirationsguiden følger en cd-rom, hvor resultaterne dokumenteres. Der beskrives metoder, værdier, aktiviteter, psykologens indsats og andre faggruppers samarbejde. I cd-rommen medfølger skemaer, brevskabeloner og madopskrifter samt forslag til fysiske aktiviteter og lege. Så nu kan vi i kommunerne "bare" gå i gang, så skoler, sundhedsplejersker, idrætslærere og hjemkundskabslærere kan arbejde sammen om et projekt. Også i din kommune!

Powered by Labrador CMS