Debat

Svage elever og fleksibel skole

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I debat med Niels Christian Sauer er det vanskeligt at få et nuanceret budskab hørt (Folkeskolen nummer 10). Jeg prøver igen:

Den samme pædagogik passer næppe alle elever. Børn, der ikke er særligt uddannelsesmotiverede, og som har svært ved at lære fagene, har givetvis brug for megen lærerstøtte, klare forventninger og en skolehverdag med overskuelige strukturer. Jeg er helt enig med Sauer i, at megen reformpædagogik har overset dette behov.

Men det betyder ikke, at de svage elever til evig tid bør undervises efter det mønster, der blev udviklet for 100 år siden: en lærer i en klasse i et klasselokale i en time i et fag med en lærebog. Sauer er overbevist om, at reformpædagogikkens stigende indflydelse gennem det meste af 1900-tallet er ansvarlig for nutidens problemer med tabere i skolen. Men for 50 eller 75 år siden, da reformpædagogikkens indflydelse var langt mindre, var disse problemer langt større end i dag. 1950'ernes fabriksagtige skole er ikke svaret på problemerne, tværtimod. Den er en væsentlig del af årsagen.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Folkeskolen betragter debatten mellem Niels Christian Sauer og Per Fikbæk om dette emne som afsluttet.