Debat

Drop forliget

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Folkeskoleforliget er nu på gaden. Normalt ville så omfattende ændringer have cirkuleret længe blandt lærere, forskere, erhvervsfolk og lægfolk. Men forligspartierne har travlt, selvom der er tale om ideologisk ændring af den danske folkeskole. Selv Socialdemokraternes Christine Antorini har ladet sig rive med af hastværket. Heldigvis har forliget rejst en storm af indædte protester fra lærere landet over.

Jeg er helt enig med de mange protester. Nu må vi simpelthen sige stop.

Det første skridt mod en endnu bedre folkeskole er at droppe forliget. Forligspartierne skylder en forklaring på, hvorfor de fuldstændig ignorerer, at man i Norge har stillet nationale test i bero på grund af dårlige erfaringer, og at man i Finland bevidst har fravalgt et nationalt testsystem. Oveni er det fuldstændig uforståeligt, hvordan ministeren forestiller sig at fremhæve eksempler på gode skoler uden at hænge den enkelte skoles testresultater ud.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Enhedslisten vil en skole, som tager udgangspunkt i den gode skole, vi har. En videreudvikling af folkeskolen må ske med udgangspunkt i den ekspertviden, som landets lærere og elever sidder inde med. En viden, som er helt central for at skabe bedre rammer for undervisningen.

Det arbejde vil jeg skyde i gang ved snarest at genfremsætte beslutningsforslag om blandt andet maksimum for klassestørrelse, et krav om efteruddannelse af lærere, udvikling af rammerne for bedre læseindlæring, tidssvarende materialer og en ændring af timetallet, så det vejledende timetal gøres til minimumstimetal.

Sammen kan vi udvikle en række forbedringer af folkeskolen, hvis vi får lov. Den gode skole koster, men vi har simpelthen ikke råd til at lade være.