Debat
0   94

De glemte 20 procent

Rigtig mange steder i grundskolen foregår der en fremragende undervisning og læring for rigtig mange elever, uanset hvad Vagn Madsen, Brønderslev, mener.

Men DLF stillede ikke spørgsmål ved, hvorfor en af verdens dyreste grundskoler kun opnåede, at 80 procent, der overgik til en ungdomsuddannelse, var i stand til at gennemføre den.

Artiklen fortsætter under banneret

Det påstås, at 20 procent forlader skolen uden at være funktionelle læsere og skrivere.

Det er ikke nødvendigvis skolens skyld alene.

Men tavsheden har været rungende fra DLF's side, når talen kom i nærheden af andre end de 80 procent, som profiterer godt af grundskolens undervisning.

Skolen kender de elever, der mangler de færdigheder, der skal til for at lære videre i ungdomsuddannelserne. Men viljen til at koordinere en samlet indsats har manglet.

Siden 1976 var det lederens ansvar at lede vejledningen sammen med klasselæreren og skolevejlederen. Det skete der ikke meget ved. Den socioøkonomiske chanceulighed blev fastholdt.

Flytningen af ansvaret for vejledningen til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) var et første skridt til en uafhængig partner.

For elevernes skyld er der eksterne censorer. Derfor skal UU's vejledere ikke være halvvejs lærerkollegaer med elevens lærere. UU må gerne være den, der kan og tør stille ikke-indforståede spørgsmål om de 20 procent ikke-læsere.

Derfor kommer der test og elevplaner, så det - som alle ved - bliver synligt og italesat alle steder i Danmark.

Der kan være mange andre årsager til behovet for videre læring end elevens evner og kulturelle kapital. Det er her, DLF bliver tavs. Læs i Folkeskolen nummer 5 om »Professionalisering kræver selvjustits«.

Svar

Jeg er ikke enig i, at DLF har været tavs i forhold til problemstillingen, men vores mange forslag har ikke i nævneværdig grad haft journalisternes interesse. Da jeg for nylig blev interviewet om det seneste skoleforlig, fortalte jeg konsekvent journalisterne om foreningens forslag til at øge elevernes læsekompetencer og bryde den negative sociale arv, men blandt andet Jyllands-Posten nøjedes med at konstatere, at vi var mod forliget.

Det er blevet sagt utallige gange, at 20 procent af eleverne forlader folkeskolen med så dårlige læsekundskaber, at de ikke kan tage en ungdomsuddannelse. Når noget bliver sagt tit nok, ender det som bekendt med at blive en sandhed. Mange af eksperterne på Pisa-høringen i september brugte imidlertid netop denne påstand som eksempel på helt uacceptabel politisk misbrug af Pisa-undersøgelsen (uden den store virkning på mange af politikerne i øvrigt!). Problemstillingen er langt mere kompleks, hvorfor løsningen også er langt mere kompleks end blot at hæve læseniveauet, som vi har påpeget i vores løsningsforslag.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

LÆS OGSÅ