Lærere hænges ud på chatsite

Elever på Sindal Skole har haft en klub på nettet, hvor de skrev om lærerne i en meget grov tone. Klubben er nu lukket

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Lige inden den blev lukket, var der 128 medlemmer i klubben, som var oprettet på chatsitet Arto for nuværende og tidligere elever på Sindal Skole i Nordjylland. Kun medlemmer af klubben kunne skrive indlæg, men ikke-medlemmer kunne godt læse klubbens debatter, hvor der blev skrevet om mobiltelefoner, gode gå i byen-steder og lærerne på skolen.

»Hvad synes I generelt om lærerne på Sindal Skole? Jeg synes, nogle af dem er ok, mens andre er psykopater«, lød et af debatoplæggene. Der blev chattet om, hvilke lærere der burde ekskluderes fra skolen, og om navngivne lærere stod der »den klamme idiot«, »et mega svin« og »syg i hovedet«.

Den slags skriverier er skyld i, at klubben blev lukket, for ifølge Artos retningslinjer skal der holdes en god tone på sitet, og tilsvininger og nedrakning bliver slettet.

Men mange af indlæggene havde stået uberørt i op til et halvt år, inden skoleleder Ole Sørensen gjorde Arto opmærksom på dem og bad om at få dem slettet. Ole Sørensen fandt selv frem til klubben, fordi Folkeskolen havde henvendt sig for at høre, hvad han syntes om den.

»Artos succes er også blevet Artos problem«, siger skolelederen. Der er nogle meget fine retningslinjer på sitet, mener han, men det ser ikke ud til, at der er mandskab til at leve op til dem.

På opdagelse på Arto

»Jeg anede ikke, hvad Arto var, da jeg åbnede siden for at finde klubben. Jeg var selvfølgelig påvirket af, hvad Folkeskolen på forhånd havde fortalt mig, og jeg blev rystet over noget af det, der blev skrevet. Men jeg blev også positivt overrasket over, at der faktisk var mange positive svar på negative henvendelser«, siger Ole Sørensen.

Det overraskede også skolelederen, hvor let det var at finde ud af, hvem der stod bag de meget kreative brugernavne. Nogle skriver deres fulde navn i deres profiler, og rigtig mange vedhæfter genkendelige fotos. Så Ole Sørensen var ikke i tvivl om, hvem der havde skrevet hvad. Det så ud, som om mange ikke tænkte på, at Arto ikke er et lukket rum, men et fuldt offentligt medie, mener han.

Da Ole Sørensen blev opmærksom på Sindal Skoles klub, var det cirka en måned siden, det sidste indlæg var blevet skrevet. Klubben var altså ikke en af de mest aktive på Arto, men alligevel var det vigtigt for Ole Sørensen, at de indlæg, som hængte navngivne lærere ud, blev slettet, så de pågældende lærere selv blev skånet for at læse dem. Derfor kontaktede han Arto på sitet, hvor han skrev, at hvis ikke indlæggene blev slettet, ville han melde det til politiet.

Cirka en halv time senere fik han svar fra en frivillig supporter, som kunne meddele, at nu var klubben lukket.

»Arto magter ikke at opdage alt det, der sker på sitet. Man er konsekvent nok, det viser den hurtige lukning af klubben, men selskabet burde være gearet til at leve op til de flotte retningslinjer«, siger Ole Sørensen.

Klubben dukkede op igen

På grund af misforståelser blandt Artos supportere blev klubben kort tid efter genåbnet. Det opdagede Ole Sørensen lige inden et pædagogisk rådsmøde, hvor han ville fortælle skolens lærere om klubben og diskutere, hvad der nu skulle ske. Han fik kontakt med den frivillige supporter, som igen lukkede klubben.

»Det var da bekymrende at opdage, at den var kommet tilbage, for hvornår sker det så igen? Jeg er blevet lidt nervøs og tjekker Arto en gang imellem«, siger Ole Sørensen.

På rådsmødet fremlagde skolelederen nogle af Artos retningslinjer for lærerne, og de blev enige om at tage udgangspunkt i dem og gennemgå dem med eleverne fra 4. klasse og opefter.

»Det er naturligt, at eleverne snakker om lærerne. Sådan har det altid været, og vi griber ikke ind, hvis det sker, når to drenge står og snakker i skolegården. Det er eksponeringen, der er problemet. Det øjeblik det bliver offentligt, svarer det til at skrive det på forsiden af avisen. Fremover skal ingen elever være i tvivl om, at man ikke er anonym, når man skriver på et site som Arto, og hvis det virkelig bliver alvorligt, så vil jeg også inddrage politiet. Det skal eleverne være klar over«, siger Ole Sørensen.

Ud over skolens fokus på retningslinjerne for at kommunikere på nettet er det også blevet umuligt at gå på Arto på skolens computere.

Men i forvejen er det mest om eftermiddagen, når eleverne er hjemme, at de skriver med hinanden på nettet, og det kan give en svær skelnen mellem skoletid og fritid, mener Ole Sørensen.

»Det øjeblik vi får kendskab til noget på nettet, der har karakter af mobning og foregår mellem skolekammerater eller på anden måde har en henvisning til skolen, så griber vi ind. Især hvis det gælder trusler«, siger Ole Sørensen og understreger, at det altid er skolens opgave at hjælpe og prøve at finde ud af, hvad der er galt, hvis en elev er ked af det.

»Vi slår en streg i sandet. Hvis vi opdager, at nogle af eleverne skriver noget skidt om andre offentligt, så vil jeg fra nu af mødes med den pågældende elev, forældrene og den lærer eller elev, der er blevet hængt ud. Det er vores politik på skolen, at vi konfronterer eleverne med det, de gør. Vi vil godt være med til at arbejde for, at man ikke bare kan svine hinanden uhæmmet til«.

Arto

Arto er et onlinesamlingssted for unge over 12 år. Der er mulighed for at chatte, skrive hilsner i hinandens gæstebøger, danne klubber og skrive indlæg i debatter. For at være aktiv på sitet skal man være oprettet som bruger. Der er op mod 550.000 aktive brugere på Arto, og på en hverdagseftermiddag er cirka 25.000 af dem online.

Arto har regler for brug af sitet, og for at oprette sig som bruger skal man godkende dem og acceptere at følge dem. »Reglerne kan ikke blive objekt for diskussion«, står der. Retningslinjerne omfatter blandt andet, at stødende eller pornografiske profilbilleder er forbudte, tilsvining og nedrakning er uacceptabelt, og har man ikke noget fornuftigt at tilføje debatten, skriver man ikke.

»Fremover skal ingen elever være i tvivl om, at man ikke er anonym, når man skriver på et site som Arto, og hvis det virkelig bliver alvorligt, så vil jeg også inddrage politiet. Det skal eleverne være klar over«